FinansBureauet

Den lave inflation bider sig fast

Den lave inflation bider sig fast


Eurostat har netop offentliggjort tal for prisudviklingen i august. Tallene viser, at priserne steg med 0,4 pct. å/å, hvilket er det samme som i juli. Tilsammenligning var årsstigningstakten i fjor 1,3 pct. å/å.
Den lave inflation i Europa har således bidt sig fast til trods for store anstregelser fra Den Europæiske Centralbank for, at få inflationen op. Når det er sagt er det dog for tidligt at dømme de seneste pengepolitisketiltag helt ude. 
Udviklingen vidner om den forholdsvise dårlige form europæisk økonomi aktuelt befinder sig i. Tallene afspejler også, hvorfor Den Europæiske Centralbank og senest OECD er bekymret på vegne af Europa. Inflationen er et godt pejlemærke på den generelle efterspørgsel i vores økonomi. I Europa stræber vi umiddelbart efter en årlig inflation på omkring 2 pct., hvorfor der er forholdsvist langt til det vi kunne kalde normale tilstande. 
Der er dog ikke noget, der så skidt at det ikke er godt for noget. Den danske inflation er på 0,3 pct. Dermed vinder vi en smule konkurreceevne i forhold til det gennemsnitlige Euroland. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at den danske inflation er lavere end i Tyskland, der har en på 0,8 pct. og Storbritannien der har en årlig prisstigningstakt på 1,5 pct. Det er nogle de de vigtigste samhandelspartnere for Danmark, hvorfor det kan være en fordel for dansk økonomi på den lange bane. Malurten i bærret i denne optik er Sverige, der kun har en inflation på 0,2 pct. 
På den korte bane for vi dog næppe glæde af konkurrenceevnefordele. Årsagen er, at den europæiske økonomi lige nu befinder sig i slæbesporet. Dermed er der ikke umiddelbart udsigt til noget eksporteventyr fra vores vigtigste samhandelpartnere.  

Mikkel Høegh
Cheføkonom
thinkeuropa.dk
 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce