Fra MAGA til MEGA: Hvordan Trump gør Europa 'great again'

At omsætte Donald Trumps slogan "Make America Great Again" til praksis fik den modsatte effekt på aktiemarkedet. Det amerikanske aktiemarked, som havde overgået andre markeder i halvandet årti, gik ind i en korrektion. 

Men muligheden for "storhed" opstod i stedet i Europa.

Skiftet i det politiske og økonomiske paradigme – fra nedskæringer til store finanspolitiske stimuli – har opmuntret investorer, som håber på en langsigtet genoprettelse af "den gamle verden".

Det amerikanske marked har haft højere vækstrater end globale og nationale markeder siden 2009, da genoprettelsen efter den globale finanskrise begyndte. Siden 2010 har det gennemsnitlige årlige afkast på S&P 500 ligget på omkring 14 %. Og mellem 2023 og 2024 steg indekset med over 20 % takket være begejstringen omkring kunstig intelligens, hvilket førte til rekordstigninger i aktierne for amerikanske teknologivirksomheder som Nvidia.

Hvis en investor havde investeret 100 dollars i S&P 500 ved udgangen af 2008, ville han i dag have 920 dollars, inklusive geninvesterede udbytter, ifølge LSEG. I mellemtiden, hvis han havde investeret i MSCI's europæiske indeks, ville han kun have 339 dollars.

Men i år har tendenserne ændret sig.

Amerikansk exceptionalisme

"’America is over-owned, overvalued and overhyped to a degree never seen before’," skrev Ruchir Sharma, bestyrelsesformand for Rockefeller International, i Financial Times i begyndelsen af december om det amerikanske aktiemarked. Dets andel i det globale aktieindeks er steget til utrolige 70 %, mens USA’s andel af det globale BNP er 27 %, påpegede han. Investorer over hele verden har taget idéen om "amerikansk exceptionalisme" til sig og tilskrevet den de største amerikanske virksomheders evne til at skabe store overskud, deres dominans på de globale markeder og deres førerposition inden for teknologisk innovation. "Men én definition på en boble er en god idé, der er gået for vidt," advarede Sharma og kaldte det, der sker på det amerikanske aktiemarked, for "moderen til alle bobler".

"Selv blandt de få, der deler mit synspunkt, [...] er der ingen tegn på, at denne boble vil punktere lige foreløbig," skrev Sharma i en anden klumme i midten af december sidste år. "Næsten alle Wall Street-analytikere forudser, at amerikanske aktier vil fortsætte med at overgå resten af verden i 2025."

Investorer satsede på, at Donald Trump i Det Hvide Hus ville føre en politik, der ville sætte gang i den økonomiske vækst – skattelettelser og færre reguleringer. Og amerikanske teknologigiganter, som har lovet at investere titusindvis af milliarder i infrastruktur for at udvikle AI, vil fortsætte med at være førende på dette område.

"Wall Streets sikkerhed har bredt sig til de folkelige medier, som ofte først opfanger markedstendenser, når de er veletablerede og tæt på en ende," påpegede Sharma.

Hans anden klumme kom fire dage efter, at Trump, stående foran forsiden af Time Magazine med sit billede og overskriften "Man of the Year", åbnede handelsdagen på New York Stock Exchange til råb af "USA! USA!".

Europæiske aktier befandt sig i den modsatte ende af markedets stemningsspektrum. "Europa blev behandlet, som om det slet ikke var egnet til investering," sagde Luca Paolini, chefstrateg hos Pictet Asset Management (citeret i Wall Street Journal). Eurozonens økonomi har været i stilstand, med BNP i Tyskland, Europas største økonomi, faldende for andet år i træk i 2024. Den nærliggende krig i Ukraine, høje energipriser og frygt for, at Trumps lovede importtold yderligere ville underminere Europas økonomiske potentiale, var ikke opmuntrende.

Dertil kom politiske kriser. Frankrig, hvor højrefløjen vandt parlamentsvalget i sommer, kunne ikke få styr på regering og budget i seks måneder. I Tyskland kollapsede den regerende koalition i november. I Storbritannien vandt Labour valget som følge af vælgernes totale desillusion med de konservative, som efter Brexit havde ført landet dybere ned i stagnation.

Men det hele ændrede sig i løbet af få uger. Først dukkede den kinesiske chatbot DeepSeek op, utrolig billig og effektiv, hvilket stillede spørgsmålstegn ved de amerikanske teknologigiganters forretningsplaner på AI-området.

Så tiltrådte Trump embedet og begyndte at ødelægge føderale myndigheder og føre handelskrig med sine nærmeste naboer, Canada og Mexico, hvor han ændrede toldsatser flere gange om ugen og satte hele brancher i stå.

Økonomer begyndte at tale om det, som WSJ kaldte det, "det tohovede monster – stagflation" i USA. Det kan opstå på grund af stigende priser og stagnation (hvis ikke recession) i økonomien som følge af toldsatser samt undergravet forretnings- og forbrugertillid.

Told satserne er "skrækkeligt forstyrrende for virksomheders investeringsplaner", sagde Ray Farris, cheføkonom hos Prudential, til avisen. Derudover sagde han, "de ville være inflationsskabende og underminere husholdningernes reale indkomster netop på et tidspunkt, hvor væksten i disse indkomster er faldende på grund af aftagende beskæftigelse og lønvækst."

Noget har forandret sig

I mellemtiden har Europa pludselig demonstreret sin parathed til radikalt at ændre den nuværende situation. For at være retfærdig bør det nævnes, at det blev presset til det af Trump med hans handelskrige, sammenbruddet af langsigtede transatlantiske aftaler, uvillighed til fortsat at garantere sikkerheden for europæiske NATO-lande og militær støtte til Ukraine. HSBC kaldte det, der sker, for et "vendepunkt"for Europa, som nu får en massiv finanspolitisk stimulans. Banken opgraderede sin anbefaling for europæiske aktier fra "under markedsniveau" til "over markedsniveau" og nedjusterede sin anbefaling for amerikanske aktier fra "over markedsniveau" til "neutral".

EU-landene er blevet enige om at bruge 800 milliarder euro på forsvar og sikkerhed. I Tyskland har den kommende kansler Friedrich Merz lanceret en kampagne for at genforhandle restriktioner på statslån med henblik på at investere 500 milliarder euro i infrastruktur og 200 milliarder euro i forsvar og sikkerhed.

Investorer reagerede ved at opkøbe forsvarsaktier, som allerede viste imponerende vækst. Aktier i den største tyske våbenproducent Rheinmetall havde ifølge Bloomberg den bedste udvikling siden årets begyndelse blandt virksomhederne i det udviklede markedsindeks MSCI World og steg med 80 % i værdi. Kurserne på europæiske forsvarsvirksomheder nåede endda samme værdiansættelse som aktierne for de største luksusvareproducenter.

Forsvarsindustrien kan trække andre industrier med sig. Volkswagen har for eksempel allerede annonceret, at de er klar til at begynde at producere militære køretøjer. Sander Tordoar, økonom ved Centre for European Reform, mener, at produktionen kunne blive en ny forretningslinje for nødlidende bilproducenter.

Derudover har Den Europæiske Centralbank og Bank of England allerede sænket renten mere end den amerikanske centralbank (Fed), og inflationen i eurozonen og Storbritannien er næsten tilbage på målet. Det bør give de monetære myndigheder mulighed for yderligere at lempe politikken og stimulere økonomien.

Endelig ser det politiske kaos i de førende lande ud til at være ovre. Frankrig har fået en regering og et budget, og dets præsident Emmanuel Macron viste sammen med Storbritanniens premierminister Keir Starmer beslutsomhed i at forsvare Ukraines interesser, efter at landets præsident Volodymyr Zelensky var kommet i konflikt med Trump i Det Hvide Hus og havde forenet de europæiske ledere i støtten til deres egen sikkerhed. De energiske handlinger fra Merz, som har erklæret nødvendigheden af at sikre uafhængighed fra USA og forbereder en gigantisk finanspolitisk stimulans for den tyske økonomi, har også opmuntret investorer.

“Make Europe great again”

"Det er svært at finde en anden periode, hvor de forskelligartede tendenser på tværs af Atlanten har skiftet gear så dybtgående," sagde Robert Tipp, direktør for globale obligationsmarkeder hos PGIM Fixed Income (citeret i FT). Han siger, at mens toldsatser og massefyringer af embedsmænd "skabte en gryende økonomisk pessimisme" i USA, så "har Europa netop på dette tidspunkt valgt at stimulere økonomien".

"Vi er gået fra 'alle veje fører til USA' til mange revner i den amerikanske exceptionalisme", stemmer Alain Bocobza, global investeringsdirektør hos Société Générale, i. "Samtidig har vi set en række vendepunkter i Europa... så det er tilbage på dagsordenen."

Fra årets begyndelse til 13. marts faldt S&P 500-indekset med 6,1 %, mens Nasdaq Composite har mistet 10,4 % siden årets begyndelse. I mellemtiden er det paneuropæiske Stoxx Europe 600-indeks steget med 6,5 %, Tysklands Dax med 13,4 %, Storbritanniens FTSE 100 med 4,5 % og Polens WIG30 med 21,2 %.

Som resultat har Trumps MAGA-politik – "Make America Great Again" – i realiteten skabt en MEGA-trend – "Make Europe Great Again".

"Ikke-amerikanske, og især europæiske investorer, ændrer bestemt MAGA-sloganet til MEGA," siger Vincent Mortier, investeringschef hos Amundi.

I de fire uger frem til 5. marts hentede europæiske aktiefonde 12 milliarder dollars – det højeste siden august 2015, ifølge Bank of America, der citerer EPFR-data. Den ugentlige tilstrømning af midler har ikke været på dette niveau siden før Ruslands invasion af Ukraine, skrev banken i sin rapport. Efter at have haltet efter det amerikanske marked i mere end halvandet årti er de europæiske indeks meget billigere, hvilket nu gør dem særligt attraktive for investorer. S&P 500 har en markedsværdi i forhold til forventede 12-måneders indtjening (P/E-forhold) på 22, ifølge LSEG, mens Stoxx Europe 600 har 14 og Storbritanniens FTSE 100 har 12.

Det handler om frie penge

Nu kan europæiske aktier tiltrække store penge. I mellemtiden er der ingen tilbage til at investere i det amerikanske marked – alle er allerede inde i det, påpegede Sharma tidligere, "Hvem er tilbage til at hoppe på dette tog og puste [denne boble] endnu mere op?"

Andelen af aktier i amerikanernes aktiver nåede 48 %, hvilket er langt højere end det langsigtede medianniveau på 28 %. Dermed gentog de den tidligere rekord – på toppen af internettets boble i 2000, påpegede Goldman Sachs allerede i november. Men private investorer havde ikke flere frie penge tilbage til at fortsætte investeringerne: andelen af kontanter var tæt på et rekordlavt niveau på 15 %.

Som resultat begyndte aktierne at falde under pres fra negative faktorer, især aktierne i "de prægtige syv" (Apple, Alphabet, Amazon, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla), som havde drevet de amerikanske indeks op. Ifølge Torsten Slok, cheføkonom i private equity-fonden Apollo, er de "skrækkeligt overvurderede".

I de seneste uger er Alphabet, Apple, Microsoft og Nvidia alle faldet under deres 200-dages glidende gennemsnit, hvilket kan signalere et markedsvending, mens Metas aktie er stødt mod det, og Amazon forsøger at holde fast. Men værst af alt er Tesla, som næsten fordoblede sin kurs mellem Trumps valgsejr og indsættelse, før den mistede hele gevinsten igen.

Goldman Sachs forventer, at det europæiske marked vil vokse yderligere 6 % i det kommende år. Ud over forsvarsvirksomheder, hvis samlede aktiekurv allerede havde vist en stigning på 67 % siden årets begyndelse pr. 6. marts, er udsigterne for de kommende år også gode for aktier i sundhedssektoren, ifølge Goldman Sachs’ seniorstrateg Sharon Bell.

I modsætning til USA, hvor hovedinnovatørerne er teknologivirksomheder, er det i Europa netop i denne sektor, de er koncentreret. Et eksempel er Novo Nordisk, producenten af Ozempic og Wegovy. Bell fremhæver også banker og teleselskaber.

Analytikere hos UBS hævede i februar deres anbefaling for kontinentaleuropæiske aktier til "over markedet", men advarede om, at i fravær af beslutsom handling fra landenes side for at støtte økonomien og konkurrenceevnen, kan forventningerne ikke blive indfriet: "muskelhukommelsen" hos de fleste investorer tilsiger, at "den europæiske markedsoutperformance kan være kortvarig og ubetydelig".