FinansBureauet

Næsten hvert fjerde sommerhus sælges til en pris mellem 1 og 1,5 mio. kr.

Størstedelen af de sommerhuse, der blev solgt i april, blev solgt til en pris mellem 1 og 1,5 mio. kr. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Mange danskere drømmer om deres eget sommerhus, og rigtig mange realiserer også drømmen, viser tal fra Boligsiden.

I april alene er der solgt 952 sommerhuse, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til samme måned sidste år. Og den stigende efterspørgsel har fået salgspriserne for sommerhuse til at stige.

I april landende den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse nemlig på 23.765 kr. pr. kvm., som er det højeste niveau registreret i Boligsidens Markedsindeks, der går tilbage til 2011.

Man hvad skal du forvente af den endelige salgspris, hvis du også drømmer om at få dit eget fristed i form af et sommerhus?

En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at det ikke behøver at koste mange millioner at blive sommerhusejer. For næsten hvert fjerde sommerhus sælges til en pris mellem 1 og 1,5 mio. kr.

Konkret var det tilfældet for 24 procent af sommerhushandlerne i april.

”Normalt ser vi på de gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som fortæller noget om det overordnede prisleje på boligmarkedet. Men den enkelte boligkøber har som regel et kontantbeløb, som de kan handle for, og der gør en opgørelse som denne det lettere at forholde sig til et muligt boligkøb,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:

”For i en tid med prisstigninger, kan også lade sig at gøre at få et sommerhus til 1 mio. kr. eller derunder for den sags skyld.”

Ønsker og prioriteringer definerer prisen

De 24 procent solgte sommerhuse mellem 1 og 1,5 mio. kr. i april er en mindre andel end i samme måned i de foregående år. Her har andelen ligget mellem 25 og 27 procent.

Den udvikling hænger sammen med det generelt stigende prisniveau. For samtidig viser Boligsidens opgørelse, at andelen af sommerhuse solgt til en pris mellem 1,5-2 mio. kr. er steget en lille smule – nemlig fra 20 procent i april sidste år til 22 procent i år.

Når det er sagt, er der mange ting, der spiller ind på den endelige salgspris for et sommerhus.

Prisen afhænger af for eksempel beliggenhed, boligens stand og størrelse og selvfølgelig efterspørgslen i området. Og det er alt sammen noget, man med fordel kan have i baghovedet som potentiel boligkøber.

”Hvis man gerne vil have opfyldt drømmen om at købe sit eget sommerhus, er der flere ting, der kan bidrage til at realisere drømmen. Måske er der ikke plads i budgettet til sommerhuset i vandkanten, men hvis man er villig til at rykke sig lidt geografisk, betyder det ofte et fald i prisen,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Samtidig kan man overveje, om man er villig til selv at istandsætte dele af huset, så man derved kan gå på jagt efter et sommerhus klar til renovering, der også ofte vil være billigere. Eller man kan søge væk fra de mest traditionelle sommerhuskommuner. Der er mange muligheder, hvis man er lidt kreativ og villig til at indgå nogle kompromiser.”

Drømmer du om dit eget sommerhus, så finder du alle de aktuelle sommerhuse til salg på Boligsiden.

Husk at du kan oprette din egen, gratis profil, hvis du ikke allerede har en.

Så har du mulighed for at skabe dit eget lille boligkartotek, hvor du kan gemme favoritboliger, sammenligne dem og tilføje noter til de boliger, du er mest interesseret i. Læs mere om log ind.

Solgte sommerhuse fordelt på prisintervaller

Salgspris

Apr. 2020

Apr. 2021

Apr. 2022

Apr. 2023

Apr. 2024

Apr. 2025

< 0,5 mio.

9%

3%

3%

2%

2%

3%

0,5 - 1 mio.

35%

22%

22%

22%

20%

15%

1 - 1,5 mio.

27%

27%

25%

25%

25%

24%

1,5 - 2 mio.

13%

19%

20%

22%

20%

22%

2 - 2,5 mio.

7%

13%

12%

10%

14%

12%

2,5 - 3 mio.

4%

6%

6%

7%

7%

9%

3 - 3,5 mio.

2%

3%

4%

4%

4%

4%

3,5 - 4 mio.

1%

2%

2%

3%

3%

3%

4 - 4,5 mio.

1%

2%

2%

2%

1%

2%

4,5 - 5 mio.

0%

1%

1%

1%

1%

1%

5+ mio.

1%

2%

2%

3%

3%

4%

Tabellen viser andelen af solgte sommerhuse i april måned i de seneste år fordelt på de enkelte prisintervaller. Kilde: Boligsiden.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce