Så meget betyder energimærket for dit boligkøb
Hvad har energikrisen betydet for vores boligkøb og vores forhold til energimærkerne? Boligsiden har taget temperaturen på markedet før og efter energikrisen.
-
Foto: Boligsiden
Det er tre år siden, at energipriserne toppede. Vi havde vænnet os til kolde stuer, tykke sweatre og korte bade. Flere og flere skiftede olie- og gasfyret ud med varmepumper eller fjernvarme. Vores bevidsthed om hulmursisolering og termoruder nåede nye højder.
Men i dag – tre år efter toppen, er vi kommet videre. Og selvom varmekilder med vedvarende energi helt sikkert er noget, boligkøberne er opmærksomme på, har energikrisen i bund og grund kun rykket marginalt ved vores boligkøbspræferencer. Det viser ny undersøgelse blandt Boligsidens brugere.
”Boligkøberne har faktisk ikke ændret holdning de seneste fem år på trods af krisen. Mange har formodentlig større fokus på energiforbruget i boligen i dag, men vi er også blevet mere bevidste om, hvad vi selv kan gøre for at forbedre det. De fleste vil ikke lade sig begrænse af et energimærke, der ligger lidt nede af skalaen, når de køber bolig,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Knap hver fjerde vil have de bedste
De bedste energimærker er A og B, og ligesom for fem år siden er der stadig 23 procent, der bevidst går efter dem, når de skal købe bolig.
”Husene med de gode energimærker er enten nybyggede eller renoverede i nyere tid, og måske er det også det, der trækker for denne gruppe af købere. Man ønsker sig noget nyt og opdateret, som man ikke selv skal gå og gøre en masse ved,” siger Birgit Daetz.
Lidt flere har et minimum
Den største kategori er stadig dem, der siger, at energimærket ikke er afgørende, men at det dog skal være mindst D. Denne gruppe er steget med 5 procent siden 2020.
”Flere er måske bevidste om, at husene med energimærke E, F og G kræver mere at få gjort energivenlige. Til gengæld er det også huse med netop D, E, F og G, der kan søge Energirenoveringspuljen og få tilskud, så husejerne faktisk får penge for at renovere deres huse,” siger Birgit Daetz.
Der er 17 procent i dag, der mener, at energimærket ikke er vigtigt for dem. Det var 18 procent for fem år siden, og der har dermed ikke være nogen synderlig udvikling i andelen af dem, der er ligeglade.
”Når vi ser på undersøgelsen her, tror jeg ikke, at vi skal tolke det som om, at folk er ligeglade med energiforbruget i boligen. Vi er blot blevet klogere på, hvordan vi håndterer det, og jeg synes, det er positivt, at man som køber ikke lader sig begrænse af energimærkerne,” afslutter Birgit Daetz.
