FinansBureauet

Har du råd til afdragsfrihed?

Afdragsfrie lån kan være belejlige, men belejligheden koster. En gennemgang af boligydelser i hele lånets løbetid, som Nykredit har lavet, viser, at afdragsfrie

Har du råd til afdragsfrihed?
Afdragsfrie lån har vundet indpas hos danske boligejere, siden de blev indført i 2003. Og bruger man afdragsfriheden til hurtigere at afvikle fx dyrere banklån, kan lånet være et fornuftigt valg.
Afdragsfriheden er bare ikke gratis. Faktisk kan det, alt efter hvilket realkreditinstitut man vælger, koste op til 130.000 kr. ekstra per lånt million efter skat i højere renteudgifter og bidrags-satser i forhold til lån med afdrag, når man ser på de samlede udgifter over hele lånets løbetid.

Afdrag og spar penge

Ved at afdrage på sit lån nedbringer man løbende sine renteud-gifter, og for fx et fastforrentet lån giver det en rentebesparelse på i alt knap 90.000 kr. per lånt million efter skat i forhold til et lån uden afdrag set over lånets samlede løbetid. Lånet med af-drag har også en lavere bidragssats. For et fastforrentet lån giver det en samlet besparelse på 40.000 kr. per lånt million over hele lånets løbetid, mens det for et F1-lån er op til 50.000 kr.
- Det er vores indtryk, at mange boligejere vælger afdrags-frie lån, fordi den månedlige ydelse er lav. Men det man i virkeligheden opnår med afdragsfrihed er fleksibilitet i forhold til hvornår lånet skal betales tilbage, og den flek-sibilitet betaler man altså for. Afhængig af boliggældens samlede størrelse kan et afdragsfrit lån nemt koste et par hundrede tusinde kroner mere end et lån med afdrag, når man ser på den samlede månedlige ydelse over hele lånets løbetid, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
For den gennemsnitlige parcelhus, der bliver solgt i dag vil den samlede besparelse set over 30 år løbe op i en kvart mio. kr. efter skat, i forhold til hvis de vælger den afdragsfrie variant.

Yderligere gevinster ved at afdrage

Når du afdrager på dit boliglån, sparer du op i din bolig. På sigt giver det dig et større økonomisk råderum og sikkerhed i forhold til både faldende boligpriser og stigende renter.
- Hvis man vælger at afdrage på sit F1-lån, vil man allerede efter fem år have nedbragt sin rentefølsomhed med 20%. Det skyldes primært, at renterne i øjeblikket er så lave, at næsten tre ud af fire kroner af ydelsen på et 30-årigt F1 lige nu går til afdrag, siger Johan Juul-Jensen.
Den ekstra økonomiske reserve kan du fx bruge når du skal fore-tage vedligeholdelse af din bolig eller optimere din samlede pensionsopsparing
 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce