FinansBureauet

Ny Jeep Wrangler og Jeep Cherokee får europæisk premiere på den internationale biludstilling i Geneve

Den nye Jeep Wrangler er klar til sin europæiske debut på den internationale biludstilling i Geneve. Den er en moderne fortolkning af det oprindelige Jeep design med optimerede 4x4 systemer, avanceret sikkerhedsudstyr og nye motorer. Besøgende på udstillingen kan også få et første kig på den nye Jeep Cherokee.

SUV'ere er populære som aldrig før, og salget brager frem. Snart er der mere at vælge imellem for bilkøberne, da den danske premiere på to nye biler fra amerikanske Jeep, stamfaderen til alle SUV og firehjulstrækkere, er lige på trapperne. De vises for første gang frem i Europa på årets internationale biludstilling i Geneve i marts, som i øvrigt også er måneden, hvor der er dansk premiere på den nye Jeep Compass.

Først og fremmest drejer det sig om fjerde generation af den ikoniske Jeep Wrangler. Den helt nye Jeep Wrangler er klar til at løfte arven fra de forrige udgaver ved at tilbyde flere avancerede teknologi-features og forbedrede off-road egenskaber end set i nogen tidligere Wrangler generation. Den nye Jeep Wrangler kommer med en unik kombination af avancerede 4x4 systemer, flere open-air muligheder, forbedret sikkerhed med adskillige aktive og passive sikkerhedssystemer samt nye multimediesystemer.  

Nye avancerede brændstof-effektive motorer er tilføjet, hvilket omfatter en helt ny firecylindret 2-liters benzinmotor med turbo samt en ny 2,2 liters MultiJet II diesel. Alle motorer kan leveres med en ligeledes ny 8-trins automatgearkasse.

En komplet Jeep Wrangler

Den nye Jeep Wrangler er den perfekte off-road partner, men leverer også den komfort, der skal til, når bilen skal bruges i dagligdagen. Nye unikke tekniske løsninger tæller blandt andet to avancerede 4x4 systemer, herunder et nyt Selec-Trac system, som er Jeeps betegnelse for et permanent firehjulstræk. Dertil kommer elektronisk Tru-Lok spærredifferentiale på for- og bagaksel, Trac-Lock limited-slip differentiale samt – for hardcore off-road entusiasterne – mulighed for elektronisk at afbryde krængningsstabilisatoren.

En moderne fortolkning af oprindeligt Wrangler design

Til trods for at den nye Jeep Wrangler er bygget på en helt ny platform, er Wrangler meget let genkendelig med sit typiske Jeep design, bl.a. omfattende det markante kølergitter, ikoniske runde forlygter og firkantede baglygter, den nedklappelige forrude, aftageligt tag og døre der kan afmonteres, samt i øvrigt et hav af forskellige dør- og tagkombinationer. Indvendig er interiøret ligeledes kendetegnet ved autentisk design, solidt håndværk og materialer af høj kvalitet, der resulterer i højere køreglæde for fører og passagerer.

Bilen kan fås med tre nye Uconnect systemer, der leverer kommunikation, underholdning og navigation. De nye 4. generations Uconnect systemer kommer med en digital instrumentering, og man kan vælge mellem 5”, 7” eller 8.4” touchscreens, hvor man kan zoome ind og ud ved hjælp af fingrene. Systemet inkluderer desuden Apple CarPlay.

Europapremiere på den nye Jeep Cherokee

Den nye Jeep Cherokee er også klar til at træde ind på den europæiske scene. Den alsidige mellemstørrelse-SUV viser en helt ny side af sig selv med et endnu friskere design og flere nye funktioner skabt med henblik på komfort og praktiske løsninger for enhver type ejer. Nye teknologiske tilføjelser, forbedrede køreegenskaber, nye motorer og nyt design i dybeste respekt for det originale Jeep DNA.

Forfinet ude og inde

Både det udvendige og indvendige design er fornyet for at skabe en mere behagelig og funktionel køreoplevelse. Udvendigt er bilen udstyret med en ny front med nye LED-lygter, der fremhæver et helt nyt udseende. Indvendigt bærer bilen præg af unikt, præcist håndværk i højkvalitetsmaterialer, der er gjort mere brugervenligt med nyttig teknologi og smarte opbevaringsrum. Bagagekapaciteten er øget, så bilen kan rumme udstyret til ethvert eventyr. At komme ind til bagagen er ligeledes blevet lettere ved hjælp af en sensor, der åbner bagklappen, når foden føres forbi sensoren.

Ny benzinmotor og forbedret sikkerhed

Den nye Cherokee kan leveres med 2,2-liters MultiJet II dieselmotor, en ny firecylindret 2-liters benzinmotor med turbo eller en 3,2 liters V6 benzinmotor. Jeep Cherokee kan også udstyres med en 9-trins automatgearkasse. Køreglæden er i top takket været uafhængigt hjulophæng, enestående karrosseristivhed samt mulighed for valg imellem hele tre forskellige 4x4 systemer (Jeep Active Drive I, Jeep Active Drive II eller Jeep Active Drive Lock).  

Den nye Cherokee er desuden udstyret med en række sikkerhedssystemer, der inkluderer Active Forward Collision Warning, Active Lane Departure Warning og Adaptive Cruise Control Plus. Derudover er det nyeste Uconnect system integreret i Cherokee, ligesom at Apple CarPlay også er inkluderet i systemet.    

ANNONCE
Jeep - Ny Jeep Wrangler og Jeep Cherokee får europæisk premiere på den internationale biludstilling i Geneve Jeep
Del

Seneste nyt

Annonce