FinansBureauet

Ny Alfa Romeo Giulietta QV udfordrer de hurtigste i klassen

Den nye Alfa Romeo Giulietta QV får nu dansk asfalt under hjulene.

Ny Alfa Romeo Giulietta QV udfordrer de hurtigste i klassen
I år er det 60 år siden, at den første Alfa Romeo Giulietta blev lanceret, og det legendariske navn har lige siden haft en ganske særlig status hos bilentusiaster verden over. Nu er Alfa Romeo klar med den nye Alfa Romeo Giulietta QV TCT, der leverer en perfekt kombination af sportslig elegance og fornyet styrke med kraftig inspiration fra Alfa Romeos legendariske sportsvogne, Alfa Romeo 4C og Alfa Romeo 8C Competizione.
 
”Hvad der altid har kendetegnet Alfa Romeo Giulietta, gælder i særdeleshed for den nye Giulietta QV TCT, nemlig at det smukke ydre går hånd i hånd med den nyeste motorteknologi og masser af kraft under kølerhjelmen. I den nye Giulietta QV’s tilfælde er der tale om teknik og motorteknologi taget direkte fra den legendariske sportsvogn Alfa Romeo 4C, hvilket gør den nye Giulietta til en af de hurtigste biler i GTI-klassen, ” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
 
Den første bil med et rigtigt pigenavn
Den allerførste Alfa Romeo Giulietta rullede af produktionsbåndet tilbage i 1954, hvor den blev introduceret i forbindelse med Torino Motor Show. Det var i øvrigt samme år, som den italienske skuespillerinde Giulietta Masina fik sit helt store gennembrud i filmen ”La Strada” af den verdensberømte filmskaber Fellini. Alfa Romeo Giulietta var den første bil med et pigenavn, og lige siden har det været synonym med avanceret motorteknologi, smukt italiensk design og fremragende præstationer.
 
Lyden af en ægte sportsvogn
Selvom Alfa Romeo Giulietta er en bil i mellemklasse-segmentet, føles den nye Giulietta QV som at køre i en fuldblodssportsvogn. Bilen er udstyret med en stærk 4-cylindret motor med hele 240 hk, og Alfa Romeos ingeniører har arbejdet meget med den unikke, sprøde motorlyd, som særligt træder i karakter under acceleration og gearskifte. Motorlyd er en meget vigtig del af en sportslig Alfa Romeo. Den nye motor er konstrueret i aluminium, der gør motoren hele 22 kg lettere end den tidligere QV motor. Dette er til gavn for både køreegenskaber, præstationer og brændstofforbrug. Vil man hurtigt op i tempo, kan bilen accelerere fra 0-100 km/t på kun 6 sekunder også takket være den nye lynhurtige TCT dobbeltkoblingsgearkasse, der nu er standard på Giulietta QV.
 
Strømlinet italiensk elegance
På designfronten udtrykker den nye Alfa Giulietta en adræt og solid bil med svungne linjer i klassisk sportsvognsstil. Nye markante designdetaljer pryder ligeledes bilens ydre i form af nye 17" alu-fælge, rødlakerede bremsekalibre, forstærkede bremser, mørktonede indsatser i forlygterne, mørktonede bagerste sideruder samt dørhåndtag, sidespejle, kølergrill og lygtekranse i en flot mørk-satin finish.
 
Indvendigt er designet stramt med nyudviklede sportssæder beklædt med Alcantara® indtræk som er præget med Alfa Romeo-logo og en aluminiumindsats med det legendariske Giulietta-navn ved nakkestøtten. Rattet er designet med flad bund og grønne og hvide syninger, som matcher det grønne firkløver-logo, der er at finde på Alfa Romeos QV modeller.
 
 
Det imponerende udstyrsniveau tæller yderligere blandt andet to-zone klimaanlæg, ratbetjent Uconnect radio med BlueTooth® og touch screen, parkeringssensor for og bag samt Alfa Romeos Alfa DNA-system med tre forskellige indstillinger af bilen, som derfor kan tilpasses forholdene efter førerens ønsker.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce