Hvad er forex trading?
Forex trading er lig med handel med og spekulation i valuta. Beskæftiger du dig med forex trading, betyder det, at du handler med valuta på nettet.
Forex er en forkortelse for "The Foreign Exchange Market". Det er en international betegnelse, der faktisk dækker over et helt marked.
Alle har mulighed for at handle med valuta, hvorfor det ikke er begrænset til banker og investeringsselskaber. Der er rig mulighed for at handle med valuta som ganske almindelig privatperson. Med andre ord er forex trading åbent for alle.
Mange penge at tjene
Du kan tjene rigtig mange penge ved at handle med valuta. Det er dog en mulighed, der kommer med en risiko. Der er nemlig en risiko for, at du kan tabe den investerede sum penge – og mere til, såfremt du handler med gearing.
Det er et enormt marked, der byder på en stor mængde likviditet. Ifølge flere kilder lyder den daglige omsætning gennemsnitligt på mellem 3 og 6 billioner dollars.
I modsætning til fx de danske aktier i C25-indekset, er det muligt at handle valuta døgnet rundt. Du vil nemlig altid kunne finde en børs og et handelscenter, der er åbent, og giver dig mulighed for at handle.
Der findes dog ikke nogen centraliseret handelsplads. Derimod er markedet bestående af mange forskellige handelscentre, hvor du kan trade forex. Fx er forex trading hos Saxo en mulighed, da du her får adgang til hele 182 valutakryds på tværs af majors, minors og exotic.
Hvorfor svinger valutakurserne?
Værdierne af de fleste valutaer ændrer sig på daglig basis. Det er blandt andet gældende for amerikanske dollar (USD) og britiske pund (GBP), men naturligvis også de fleste andre valutaer.
Kursen på en valuta indikerer den enten formodede eller fastsatte værdi. Værdien af én valuta kan af denne årsag ændre sig i forhold til en anden. Værdien af og kursen på en valuta kan påvirkes af mange forskellige parametre.
Nogle af de parametre, der kan få indflydelse på kurserne, er politik, finansielle indekser, geopolitiske situationer og meget andet.
Ønsker du at handle med valuta, bør du derfor undersøge markedet og verdensøkonomien, da du derved kan sætte dig ind i sagerne. Det giver dig bedre forudsætninger for at finde en vinkel at handle ud fra, som kan give et afkast.
Vær dog opmærksom på, at der også findes valutaer med fastkurspolitik, som ikke er attraktive i forbindelse med forex trading. Dette inkluderer bl.a. den danske krone, der har en fastkurspolitik overfor euroen.