Det er blevet 27.000 kr. dyrere at bygge nyt hus
Det er blevet sværere at realisere drømmen om et nybygget hus det seneste år. For mens byggeomkostningerne for et enfamiliehus er steget med 1,4 pct. fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014, er lønningerne for en almindelig dansker kun steget med 1,3 pct. i samme tidsperiode. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for 2. kvartal 2014.
Det er både udgiften til håndværkere og byggematerialer, som har gjort nybyggerdrømmen dyrere det seneste år. Konkret er udgiften til lønninger i forbindelse med et byggeri af et enfamiliehus steget med 3,3 pct. fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014, mens udgiften til materialer kun er steget med 0,5 pct. i samme periode. Det skriver cheføkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea i en pressemeddelelse
Men eftersom udgiften til materialer står for ca. 2/3 af den samlede omkostning i forbindelse med opførelsen af et af nyt enfamiliehus, er det trods alt positivt set fra nybyggernes synspunkt, at det er udgiften til lønninger, som er steget mest. Det betyder nemlig, at den samlede omkostning i forbindelse med et nybyggeri kun er steget med sammenlagt 1,4 pct. det seneste år.
Tager man udgangspunkt i et nybygget hus, som kostede 2 mio. kr. at opføre for at år siden, så koster samme byggesag i dag 2.027.000 kr. Dermed er byggeomkostningerne steget med 27.000 kr. det seneste år.
En gennemsnitlig dansker har ifølge Danmarks Statistik haft en lønfremgang på 1,3 pct. fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014. I samme periode er den almindelige inflation steget med 0,5 pct.
Det betyder med andre ord, at et nybygget hus er steget mere, end både prisen på en gennemsnitlige vare nede i storcentret, og det den almindelige dansker har hævet sin løncheck med det seneste år.
Man kan dog ikke alene af den grund konkludere, at det er blevet dyrere eller sværere at realisere drømmen om et nybygget hus. For det er vigtigt at huske på, at omkostningerne ved et nybyggeri afhænger af mange andre faktorer, end kun af byggeomkostningerne – fx finansieringsomkostninger på lånet, prisen på den grund, som ligger under huset, og energiudgiften og vedligeholdelsesudgiften ved at sidde i det nybyggede hus frem for alternativet, der som oftest består af et mindre energivenligt et af slagsen. Dertil kommer, at den primære entreprenørs avance, og det honorar som eventuelle arkitekter og ingeniører betinger sig, ikke er indregnet i byggeomkostningsindekset. Nybyggerne skal derfor have den helt store lommeregner frem før de med sikkerhed kan konkludere, om nybyggerdrømmen er rykket tættere på eller længere væk det seneste år. Men de kan isoleret set godt konkludere, at de stigende byggeomkostninger i hvert fald ikke har gjort regnestykket bedre, skriver cheføkonom Lise Toft Bergmann fra Nordea.
