Webshops og rigtige butikker
Selvom internettet er her, der og alle vegne, og vores samlede internethandel er steget eksplosivt i de seneste år, så er de gode gammeldags butikker her stadig. Og i modsætning til den informations teknologiske verden, er analog markedsføring som løbesedler og skilte stadig vitale for butikkerne.
Man skulle ikke tro det…
Hvis du er under 25 år, har du nok svært at huske tiden FØR internettet. Men der var engang, hvor internettet var en postuleret døgnflue, og hvor det kostede 5 kroner i minuttet, hvis bare du ville tjekke din mail – hvilket var fjollet, for der var næsten ingen herhjemme, der hverken sendte eller modtog mails. Med tiden må man dog sige, at internettet har vundet lidt terræn, og i dag er en af de vigtigste grundpiller i vores samfund og infrastruktur. Men udover at vi i dag sender i millionvis af mails om dagen, og bruger internettet til at søge information og underholdning, så har vi siden slut 90’erne også kunnet handle på nettet. Og siden den første webshop så dagens lys, er internethandel kun gået én vej, og det er op.
Men selvom internettet – må vi gå ud fra – er kommet for at blive, så kan man stadig gå en tur ned ad gågaden eller strøget og opleve det mere gammeldags butiksliv. Og selvom vi gerne vil spare penge på vores indkøb ved at handle via nettet, så er det alligevel de færreste, der ønsker at afskaffe de fysiske butikker fuldstændigt.
Butikkerne minder os om en tid, hvor god service var mere end bare en smart catchphrase, og hvor man måtte bevæge sig fysisk rundt for at komme fra én specialist til den næste.
Skilte er som butikkernes ”pop-up” annoncer
Selvom det måske er en af de ældste merkantile opfindelser, så er skilte stadig essentielle for de fysiske butikker, og der findes næppe en butik med respekt for sig selv, der ikke bruger skilte i dagligdagen. Gadeskilte, skilte til facaden, skilte på væggene og meget, meget mere.
Og netop fordi internethandlen er eksploderet, er skilte blevet mere vigtige for butikkerne end nogensinde før. For nu handler det mere end nogensinde om, at få folk ind i butikkerne og væk fra internettet. I hvert fald for butiksejerne.
Der er næppe nogen tvivl om, at internetbutikker og webshops vil fortsætte med at æde markedsandele, og at internettet vil dominere mere og mere. Også mere end det allerede gør. Men netop fordi det fylder så meget, kan være med til at sætte lidt skub i de gode gamle butikker igen.
Mange vælger nemlig at gå offline og få en internetudrensning af krop og sjæl. Det kan være utroligt stressende, at være på nettet, og derfor vælger mange – i kortere eller længere perioder – at droppe sociale medier, internethandel og lignende. Ganske enkelt for at få lidt ro, og slippe for de mange fristende pop-up skilte og annoncer, der endnu dominerer det Store Vide Web.
Hvad er dit forhold til webshops og internethandel?
Lad os høre hvad DU synes om butiksudviklingen i Danmark. Er du fan eller forarget – eller måske lige midt i mellem? Giv din mening til kende herunder.