Vinkælder under havets overflade
På et af verdens 10 bedste resorts i verden (ifølge Welt am Sonntag) kan man ikke alene opleve verdens første og eneste restaurant under havets overflade, men også verdens eneste vinkælder og vinbar placeret under havets overflade.
Resortet hedder Conrad Maldives Rangali Island, og ligger, som navnet antyder, på Maldiverne. Restauranten, (Ithaa Undersea restaurant), som har plads til 14 spisende gæster, ligger fem meter under havets overflade. Og vinkælderen, der ligger to meter under havets overflade, kan rumme op til 12 gæster.
Ithaa Undersea, der blev åbnet tilbage i 2005, har indgang via en spiraltrappe, og undgik med en margin på ganske få centimeter, at blive overvømmet af tsunamien under byggeriet tilbage i 2004.