Vild udvikling på 10 år: Tjek sommerhussalget i de mest populære kommuner
Det er stort set de samme kommuner, der har flest sommerhussalg nu som for 10 år siden, men udviklingen i salget er voldsom. Se de vilde stigningsprocenter her.
Alpe d’Huez kan gå hjem og vugge med sin stigningsprocent på otte procent. I hvert fald hvis vi sammenligner med de lodrette kurver, som sommerhussalget har udviklet sig i igennem de seneste 10 år.
For hvis vi ser på landets mest populære sommerhuskommuner, steg salget fra 2011 til 2021 med langt over 100 procent.
”Sommerhuset er i højere grad blevet allemandseje over de seneste 10 år. Det er ikke længere kun et luksusgode. Selv danskere med jævne indkomster har fået øjnene op for, at bolig nummer to kan være lykken for dem. Det skyldes særligt de favorable rentevilkår, der har været siden 2015 og de fordele, det medførte,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og tilføjer:
”Den billige finansiering af et lån til helårsboligen frigav midler til sommerhuskøbet, og lånet til sommerhuset kunne pludselig fås billigere, da man i 2017 hævede grænsen for realkreditbelåning til 75 procent. De to faktorer har tilsammen været en gamechanger for sommerhusmarkedet de seneste 10 år.”
De populære kommuners klub
Tager vi fat i de 20 mest populære sommerhuskommuner i Danmark, er salget steget med mellem 120 og 411 procent fra 2011 til 2021.
”De store ændringer skal naturligvis ses i forhold til, hvad det er for et udgangspunkt, der var i de to årstal. Vi har allerede været inde på, at rente- og finansieringsmulighederne var gode i 2021, hvor der jo også var et coronaboom i salget. I 2011 var finanskrisen stadig i frisk erindring, og for mange var det helt utænkeligt at få råd til et sommerhus. Den virkelighed er som sagt vendt helt rundt,” siger Birgit Daetz.
I de populære sommerhuskommuners klub er der derimod ikke sket så store forskydninger kommunerne imellem på de 10 år. Det er stadig i Odsherred, Ringkøbing-Skjern og Gribskov, der bliver solgt flest sommerhuse, mens Halsnæs og Frederikssund har mistet deres plads blandt de 10 mest populære sommerhuskommuner til Guldborgsund og Hjørring.
Det hænger også sammen med, at det naturligvis er i de samme kommuner, at sommerhusene ligger nu som for 10 år siden.
Sådan har sommerhussalget udviklet sig i landets 20 mest populære kommuner:
Kommune |
Antal salg 2011 |
Antal salg 2021 |
Ændring |
Placering i 2011 |
|
342 |
1051 |
207% |
1 |
|
204 |
959 |
370% |
3 |
|
319 |
851 |
167% |
2 |
|
168 |
629 |
274% |
6 |
|
170 |
620 |
265% |
5 |
|
163 |
524 |
221% |
7 |
|
114 |
483 |
324% |
11 |
|
115 |
453 |
294% |
10 |
|
138 |
438 |
217% |
8 |
|
84 |
429 |
411% |
13 |
|
178 |
392 |
120% |
4 |
|
127 |
382 |
201% |
9 |
|
84 |
330 |
293% |
14 |
|
69 |
330 |
378% |
19 |
|
82 |
288 |
251% |
15 |
|
76 |
279 |
267% |
17 |
|
63 |
259 |
311% |
20 |
|
74 |
254 |
243% |
18 |
|
99 |
237 |
139% |
12 |
|
77 |
228 |
196% |
16 |
(Kilde: Boligsiden)