Vi skal slå koldt vand i blodet
Aktuel kommentar: Inflationen er historisk lav
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen var 0,2 pct. i Danmark i marts. Det er uhørt lavt i historisk sammenhæng og også i internationale sammenhæng. Til sammenligning var inflationen 0,6 pct. i EU. I euroområdet var den på 0,5 pct. Den lave inflation i euroområdet bekymrer centralbanken, og man overvejer forskellige indgreb for at modvirke den lave inflation. Inflationen er en slags temperaturmåling på tilstanden i vores økonomi, og de lave temperaturer afspejler således, at det faktisk ikke går særligt godt. Ser man på enkelt lande, er det således kun hårdt ramte kriselande, som Grækenland, Bulgarien Cypern, Portugal og Spanien, der har lavere inflation end os. Reglen, der bekræfter undtagelsen er så, at også Sverige og Holland har lavere inflation. Den lavere inflation i Sverige kan give anledning til stigende grænsehandel.
Den højeste inflation findes i Norge og Storbritannien. Disse lande er duksene i Europa, også når vi kommer til den økonomiske udvikling. Storbritannien er kommet ganske hurtigt ud af krisen og er nu et af de lande, der kan være med til at trække resten af Europa med op. Norge er lidt uden for pædagogisk rækkevide, idet norsk økonomi styres af nogle andre ting end, hvad der er normen i Europa.
Umiddelbart kunne man være af den overbevisning, at den lavere inflation i Danmark vil skabe konkurrenceevnefordele. Det sker imidlertid ikke helt tilfældet, idet forskellen i prisudviklingen skyldes, at prisstigninger på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke slår hårdere igennem i de øvrige lande end i Danmark. Det er en teknisk følge af, at fødevarer udgør en større andel af det disponible beløb i nogle af de lande, der har en lavere levestandart, end vi har.
Det spørgsmål, der melder sig på banen, er, skal man gøre noget for at få gang i dansk økonomi, når nu temperaturen målt via prisudviklingen er så lav? Svaret er nej. Vi bør gemme krudtet. Mange af de bløde økonomiske data tegner et bilede af en økonomi på vej frem, dermed synes det oplagt at økonomien er på vej i en positiv spiral. Al erfaring viser, at det sjældent giver ret meget mening, at politikerne forsøger at ”finetune” økonomien som en anden hifi-ekspert.
Ulrikke Ekelund
Cheføkonom, Presse- og Økonomisk Sekretariat
BRFkredit a/s
brf.dk