FinansBureauet

Varmeregningen svinger med 30.000 kr. fra kommune til kommune

Din varmeregning afhænger af, hvor i landet du bor. Prisen for det samme forbrug kan svinge med helt op til 30.000 kr. om året for henholdsvis den billigste og dyreste fjernvarmeforsyning. Det skriver Nykredit

Varmeregningen svinger med 30.000 kr. fra kommune til kommune

Hvor meget varme du bruger, afhænger af din familie, jeres va-ner, og husets energimærke. Men hvor meget du betaler for varmen, afhænger helt og holdent af, hvor i landet du bor.
Bor du i Hjortekær nord for København, betaler du 37.090 kr. årligt for at opvarme et standardhus på 130 m3, mens det samme forbrug vil koste blot 8.155 kr. årligt, hvis huset ligger i Harboøre. Fjernvarmeregningen kan med andre ord svinge med 28.935 kr. årligt, afhængigt af priserne hos det lokale forsyningsselskab.
- Det er markante forskelle i fjernvarmeprisen fra kommune til kommune, og som boligkøber kan det være et parame-ter, man skal have med i sine overvejelser. For eksempel koster det årligt 31.041 kr. at opvarme et 130 m3 stan-dardhus i Herlev, mens det koster blot 10.950 kr. i Hundi-ge lidt over 20 kilometer derfra, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
Husk alle omkostninger
I det hele taget råder han til, at man ser på de samlede boligud-gifter og ikke blot fokuserer på købspris og handelsomkostninger.
- De historisk lave renter giver i øjeblikket de billigste finansieringsudgifter til en bolig nogensinde. Derfor bliver de øvrige udgifter så meget desto vigtigere. Fjernvarme-prisen, kommuneskat, grundskyldspromille, kirkeskat, pris på daginstitutioner m.m. er alle afgørende for, om huset er dyrt eller billigt at købe, siger Johan Juul-Jensen.
Pr. 1. januar 2015 skal ejerudgift, finansiering og vand/varme-udgifter holdes adskilt på salgsopstillinger for boliger, hvilket gøre det nemmere for købere at få overblik.
- Ændringer gør det nemmere for køber at sammenligne forskellige boliger, men det kræver jo som minimum at man også laver en sammenligning og sætter udgifterne op mod hinanden, siger Johan Juul-Jensen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce