Vækst i Europa
Kommentar til nye væksttal
Nye tal fra Eurostat viser her til formiddag, at den europæiske økonomi så småt er på vej frem. I euroområdet har vi således en vækst på 0,2 pct. i kvartalet, mens væksten er en anelse højere i hele EU, nemlig på 0,3 pct.
Vi har således vækst i en række kernelande som eksempelvis Tyskland og England. Lande, der synes at være afgørende fri af det økonomiske tilbageslag. Der er også bedring at spore i Sydeuropa, hvor man dog stadigvæk kan være bekymret for Frankrig. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at mange af de tidligere østlandene synes at være hurtigere ude af krisen end mange af de “gamle" europæiske lande.
Ser man på udviklingen over året vokser økonomien i euroområdet med 0,9 pct. Det er på ingen måde nogen højkonjunktur, men trods alt et pænt skridt væk fra krisen og recessionens grimme fjæs. For hele EU vokser økonomien med 1,4 pct om året.
Vi kan af dagens tal konkludere, at den europæiske økonomi i nogen grad udvikler sig, som Den Europæiske Centralbank har prædiket i noget tid. Derfor virker det besynderligt, at flere ledende medlemmer fra centralbankens styrelsesråd og ikke mindst de notoriske høge fra Deutsche Bundesbank lige nu er begyndt at tale for, at man kan føre en lempelige pengepolitik. Det synes, at være tålmodighed der skal til, idet økonomien stille og roligt er på rette vej.
Det eneste der kan tale for en rentenedsættelse eller såkaldte kvantitative lempelser er, at euroen er forholdsvis stærk set i forhold til dollaren. Generelt skader det den europæiske konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det er man naturligvis nødt til at holde sig for øje, om end at denne valutakurseffekt formentlig er lidt vel overdrevet. En stærk euro mindsker eksempelvis den importerede dollarinflation, hvilket har stor betydning for energipriserne. Lavere energipriser giver alt andet lige en konkurrenceevnefordel. Så frem og tilbage kan meget vel være lige langt.
Det er afgørende, at vi får gang i europæisk økonomi, så der kan blive skabt nogle flere arbejdspladser. Derfor synes tiden også snarere at være til at lave reformer af den økonomiske politik fremfor at eksperimentere med pengepolitikken og negative indlånsrenter. Der ligger et kæmpe vækstpotentiale i, at politikerne tager fat på at reformere det indre marked. Øget handelsliberaliseringer vil frigøre flere ressourcer i de europæiske økonomier – ressourcer der kan bruges til at skabe mere efterspørgsel og dermed sikre, at den europæiske økonomi kommer i god gænge igen efter nogle magre år.
Dette står også i kontrast til de meget stærke væksttal vi tidligt i morges så for Japan. Aktuelt har vi en situation hvor Japan og USA viser de helt rigtige takter, men vi venter stadigvæk på Europa.
Mikkel Høegh
Cheføkonom
Tænketanken EUROPA
Vi har således vækst i en række kernelande som eksempelvis Tyskland og England. Lande, der synes at være afgørende fri af det økonomiske tilbageslag. Der er også bedring at spore i Sydeuropa, hvor man dog stadigvæk kan være bekymret for Frankrig. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at mange af de tidligere østlandene synes at være hurtigere ude af krisen end mange af de “gamle" europæiske lande.
Ser man på udviklingen over året vokser økonomien i euroområdet med 0,9 pct. Det er på ingen måde nogen højkonjunktur, men trods alt et pænt skridt væk fra krisen og recessionens grimme fjæs. For hele EU vokser økonomien med 1,4 pct om året.
Vi kan af dagens tal konkludere, at den europæiske økonomi i nogen grad udvikler sig, som Den Europæiske Centralbank har prædiket i noget tid. Derfor virker det besynderligt, at flere ledende medlemmer fra centralbankens styrelsesråd og ikke mindst de notoriske høge fra Deutsche Bundesbank lige nu er begyndt at tale for, at man kan føre en lempelige pengepolitik. Det synes, at være tålmodighed der skal til, idet økonomien stille og roligt er på rette vej.
Det eneste der kan tale for en rentenedsættelse eller såkaldte kvantitative lempelser er, at euroen er forholdsvis stærk set i forhold til dollaren. Generelt skader det den europæiske konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det er man naturligvis nødt til at holde sig for øje, om end at denne valutakurseffekt formentlig er lidt vel overdrevet. En stærk euro mindsker eksempelvis den importerede dollarinflation, hvilket har stor betydning for energipriserne. Lavere energipriser giver alt andet lige en konkurrenceevnefordel. Så frem og tilbage kan meget vel være lige langt.
Det er afgørende, at vi får gang i europæisk økonomi, så der kan blive skabt nogle flere arbejdspladser. Derfor synes tiden også snarere at være til at lave reformer af den økonomiske politik fremfor at eksperimentere med pengepolitikken og negative indlånsrenter. Der ligger et kæmpe vækstpotentiale i, at politikerne tager fat på at reformere det indre marked. Øget handelsliberaliseringer vil frigøre flere ressourcer i de europæiske økonomier – ressourcer der kan bruges til at skabe mere efterspørgsel og dermed sikre, at den europæiske økonomi kommer i god gænge igen efter nogle magre år.
Dette står også i kontrast til de meget stærke væksttal vi tidligt i morges så for Japan. Aktuelt har vi en situation hvor Japan og USA viser de helt rigtige takter, men vi venter stadigvæk på Europa.
Mikkel Høegh
Cheføkonom
Tænketanken EUROPA
