FinansBureauet

Update - Ambu runder 1. mia. kr. i omsætning

Ambu er indenfor de seneste år gået fra at være et dyrt til et billigt selskab. Og fastholder selskabet den positive udvikling, kan kursen stige med 30-40 %

Update - Ambu runder 1. mia. kr. i omsætning

Update: Ambu har i går meddelt, at omsætning i regnskabsåret 2011/2012 har rundet 1. mia. kr. Og det er dermed i tråd med forventningerne om en omsætning i niveauet 1040-1050 mio. kr. for hele regnskabsåret. I 2010/11 omsatte Ambu for 983 mio. kr. . Ambus regnskab for det netop afsluttede regnskabsår aflægges den 15. november.
 

Medico selskabet Ambu kom for et par uger siden med et ganske fornuftigt regnskab for tredje kvartal 2011/12. Et regnskab som afslørede fremgang på alle væsentlige regnskabsposter. Omsætningen steg til 263 mio. kr. mod 241 mio. kr. i forhold til samme kvartal et år tidligere. Driftsresultatet, EBIT, steg til 36 mio. kr. fra 34 mio. kr., mens bundlinjen steg til 24 mio. kr. fra 23 mio. kr. Og af regnskabet fremgår det, at det ikke alene er omsætning og indtjening som øges, men at selskabet også vinder markedsandele.
 
Kursen steg da også efter regnskabet. Men der kan meget vel være mere i støbeskeen. For Price/Earning er omtrent halveret indenfor de seneste år, og selskabet er gået fra at være dyrt prisfastsat til at være billigt. Da gælden er beskeden, og selskabet har de finansielle muskler til at foretage de rigtige opkøb og tilstrækkelig RD til at udbygge deres position, er potentialet i aktien stort.
 
Aktiekursen lider utvivlsomt under, at Small Cap ikke er inde i varmen for tiden. Men det vil ændre sig, og når det sker, vil Ambu være et af de selskaber, som kursmæssigt vil få mest gavn heraf.
 
Disclosure: Claus Forrai ejer på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen ikke aktier i Ambu
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce