Undgå eksens gæld ved skilsmisse
Mange tror, at det er i ægteskabet, at partnerens gæld udgør en risiko for privatøkonomien. Men faktisk er det i en helt anden situation, at gælden kan ramme hårdt nemlig i tilfælde af skilsmisse. Her fortæller advokat Karen Gøtzsche fra Advodan, hvordan du undgår at betale dyrt for din partners gæld.
”Det er en udbredt misforståelse, at ægteskabets såkaldte formuefællesskab betyder, at man hæfter for hinandens gæld, hvis kreditorerne banker på. Det er kun, hvis man sammen har stiftet gæld og begge skrevet under, at både manden og kvinden hæfter”, siger advokat Karen Gøtzsche fra Advodan Lolland-Falster og fortsætter:
”Ægtefællens gæld får til gengæld en stor betydning, hvis kærligheden ender i skilsmisse. Så skal der nemlig ske et såkaldt ægtefælleskifte, hvor alle aktiver og passiver gøres op og deles, og fx kvinden kan ende med at skulle aflevere mere til sin eksmand, end han skal aflevere til hende”.
Læs her, hvilke forholdsregler du kan tage, så du ikke ender i en lignende situation.
Opgørelsen er skæv
For at illustrere problematikken giver advokat Karen Gøtzsche følgende eksempel:
”Ane og Jacob skal skilles, og i deres ægteskab har de haft formuefællesskab og sammen købt hus, bil og sommerhus. Jacob har dog også en gammel studiegæld fra tidligere. Princippet om ligedeling betyder, at Ane og Jacob skal lave hver sin opgørelse, hvor hver persons passiver trækkes fra aktiverne, og herefter skal halvdelen af overskuddet afleveres til den anden”.
Hun fortsætter:
”Lad os konkret sige, at hver person har 500.000 kr. i aktiver, når alle værdier er gjort op. Ane har ingen gæld og skal derfor aflevere 250.000 kr. til Jacob. Hans studiegæld på 200.000 kr. skal derimod trækkes fra hans aktiver, inden han giver halvdelen til Ane – dvs. han skal give 150.000 kr. til Ane. Dermed kan Jacob gå ud af ægteskabet med 600.000 kr., når boet er gjort op, mens Ane kun får 400.000 kr., selvom hun ikke har været med til at stifte studiegælden. Jacob hæfter dog stadig alene for sin studiegæld”.
Opret en ægtepagt.
Selvom det først er i en skilsmisse, at problemet opstår, kan du ifølge advokaten faktisk tage dine forholdsregler langt tidligere for at undgå en lignende situation.
”Selvom det kan virke meget uromantisk, er det allerede inden brylluppet, at man skal tage emnet skilsmisse og økonomi op. Konkret kan man i fællesskab oprette en ægtepagt, hvor man fx gør kvindens eksisterende formue eller en bestemt andel af friværdien i huset til særeje for hende, hvis manden går ind i ægteskabet med en tidligere gæld. Ved en skilsmisse bliver kvindens særeje som angivet i ægtepagten nemlig holdt ude af regnestykket, og så vil mandens eventuelle gæld ikke give en økonomisk skævhed for kvinden”, siger Karen Gøtzsche.
Fakta – skilsmisse og økonomi:
• Når man bliver gift, indgår man i et såkaldt formuefællesskab med hinanden.
• Man råder ikke over eller hæfter for hinandens værdier eller gæld under ægteskabet, men i en eventuel skilsmisse indgår begge parters aktiver og passiver i bodelingsregnestykket.
• Hvis man kan blive enige, må man dele boet, som man vil. Er der uenighed, skal man følge reglerne om ligedeling.
• Ligedeling betyder ikke, at man lægger alt i én pulje og deler midt over.
• Tværtimod skal hver part først opgøre det overskud eller underskud, der er tilbage, når ens passiver (fx gæld) er trukket fra ens aktiver (fx ens andel af husets værdi). Herefter skal man så at sige aflevere halvdelen af sit overskud til den anden.
