FinansBureauet

Udvikling brudt: Færre modtager nu folkepension i udlandet

Det samlede antal modtagere af dansk folkepension i udlandet steg i en lang periode hvert eneste år, og alene fra 2009 til 2019 medførte det en stigning på mere end 80 procent. Men den udvikling er nu brudt, viser nye tal. Det skriver Spar Nord

Det samlede antal modtagere af dansk folkepension i udlandet steg i en lang periode hvert eneste år, og alene fra 2009 til 2019 medførte det en stigning på mere end 80 procent. Men den udvikling er nu brudt, viser nye tal.

491 færre personer modtager folkepension fra en udenlandsk adresse sammenlignet med sidste år, og det er første gang i Danmarks Statistiks opgørelse over danske modtagere i udlandet, at vi ser et fald. Det viser nye tal, som Spar Nord har bearbejdet.

- Faldet hænger sammen med, at vi i år har set det første fald i antallet af nye folkepensionister i rigtig mange år. Og det er et ret markant fald af slagsen fra 67.200 nye folkepensionister fra 2018 til 2019 til blot 37.100 nye i løbet af det seneste år, hvilket sandsynligvis skyldes, at pensionsalderen i januar 2019 blev hævet fra 65 til 65,5 år, lyder det fra cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm, der fortsætter:

- Den udvikling smitter også af på antallet af folkepensionistmodtagere i udlandet, hvor hele 1.161 færre i aldersgruppen 65-69 år med adresse uden for landets grænser modtager folkepension i forhold til sidste år svarende til et fald på 10 procent. Omvendt fortsatte de seneste års stigende tendens hos den ældste del af pensionisterne.

Den største stigning ses i aldersgruppen 75-79 år, hvor 941 flere pensionister modtog folkepension i udlandet sammenlignet med 2019. Det svarer til en stigning på hele 8 procent.

Fortsat højt niveau
Det mindre fald ændrer dog ikke på, at antallet af folkepensionister med udenlandsk adresse fortsat er på et højt niveau. Alene de ti år fra 2009 til 2019 gik antallet af modtagere fra 27.612 til 49.989 svarende til en forskel på 81 procent. Til sammenligning voksede det samlede antal folkepensionister kun med cirka 30 procent i samme periode.

- Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af en mere international og globaliseret verden, hvor det både i arbejdslivet og bagefter er blevet langt mere almindeligt at flytte uden for landets grænser. Derudover spiller de seneste mange års positive udvikling i dansk økonomi ligeledes en rolle. Positiv beskæftigelsesudvikling, stigende realløn og et dansk aktiemarked, der har seksdoblet sin værdi siden 2009, er alle parametre, som har styrket danskernes private opsparinger, mens de stigende boligpriser ydermere har ført til, at mange i perioden har opbygget en solid friværdi, fortæller Jens Nyholm og fortsætter:

- Dermed rammer flere ældre i dag pensionsalderen med en større formue, mens de kan se frem til en højere indkomst i den tredje alder end de tidligere generationer, hvor eksempelvis færre havde private arbejdsmarkedspensioner. Og selvom det historiske lavrentemiljø trækker en smule ned i forhold til den private pensionsopsparing og arbejdsmarkedspensionen, har det ikke påvirket de nye pensionister det store, da de fleste af dem i forvejen var langt i deres pensionsopsparing og derfor ikke har været så følsomme over for renteændringer. Faktisk er det lave renteniveau i højere grad en fordel, da det gør det historisk billigt at finansiere en ny bolig – både herhjemme og i udlandet.

Det er ifølge Jens Nyholm svært at spå om, hvordan udviklingen vil udarte sig over de kommende år, men han vil ikke udelukke, at den aktuelle coronasituation kan få indflydelse:

- Ligesom det er tilfældet med rigtig mange andre større investeringer i privatøkonomien, er det meget sandsynligt, at den aktuelle situation fører til en opbremsning i antallet, der køber bolig i udlandet. Dertil vil udviklingen blive påvirket af de løbende stigninger i pensionsalderen og længere ude i fremtiden af, at de årgange, der rammer pensionsalderen, bliver mindre end de såkaldte babyboomer-årgange, fortæller Jens Nyholm.

ANNONCE
Del

Seneste nyt