FinansBureauet

Tyske feriegæster holder hånden under danske sommerhuspriserne

Et gennemsnitligt dansk sommerhus er faldet med næsten en tredjedel siden 2008. I områder med gode udlejningsmuligheder er priserne dog faldet langt mindre. Sommerhusejere i disse områder kan takke særligt tyske turister, som tegner sig for syv ud af 10 af alle sommerhusudlejninger i Danmark. Det skriver Nykredit

Tyske feriegæster holder hånden under danske sommerhuspriserne

Prisen på et gennemsnitligt dansk sommerhus er faldet med 27
procent siden finanskrisen i 2008. Gennemsnittet dækker dog 
over store geografiske forskelle. 
I områder med gode udlejningsmuligheder er priserne generelt 
faldet langt mindre, mens sommerhuse, der ikke nemt kan udlejes, er faldet mere. Det viser en analyse af det danske sommerhusmarked, som Nykredit har foretaget. 
-  Sommerhuse i områder med det største antal udlejningsuger er faldet langt mindre end sommerhuse i områder, 
der sjældent udlejes. Der er med andre ord en vis sammenhæng mellem udlejning og prisudvikling. I områder 
hvor ferieudlejning kan dække de løbende udgifter helt 
eller delvist, har køberne fortsat haft appetit på somme rhuse, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan JuulJensen. 
Prisfaldet siden 2008 svarer til et fald på 500.000 kr. for et gennemsnitligt standardsommerhus på 100 kvadratmeter, der i dag 
koster 1,3 millioner kroner mod 1,8 millioner kroner før krisen. 
-  Sommerhusmarkedet blev hårdt ramt efter finanskrisen og 
priserne er faldet lige siden med øgende salgstid, større udbud, og et større nedslag i salgsprisen, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
Store regionale forskelle i prisfald og udlejning
I Sydjylland, som er det område i Danmark med flest  udlejningsuger, er sommerhuse i gennemsnit faldet med 14 procent, mens 
sommerhusejere i Østsjælland har oplevet prisfald på hele 45 
procent og samtidig hører til den gruppe, der har fået den laveste 
indtægt for ferieudlejning. 
Også Vestjylland og Nordjylland som er de største ferieudlejningsområder efter Sydjylland, har oplevet mere moderate prisfald end de øvrige sommerhusmarkeder. 
At Sydjylland har det største antal ferieudlejninger skyldes ikke 
mindst nærheden til Tyskland, der er ophavsland til syv ud af 10 
af alle sommerhusgæster i Danmark. 
-  Tyske turister tegner sig for hovedparten af alle sommerhusudlejninger i Danmark, og næsten ni ud af 10 af dem 
vælger at holde ferien i Jylland frem for Fyn, Sjælland eller Bornholm. Og det kan være med til at forklare, at priserne er faldet mindst i Jylland og mest i de øvrige sommerhusområder, siger Johan Juul-Jensen

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce