Trofaste kontorartikler der nægter at vige plads for innovationen
Langt de fleste kontorjobs kan i dag klares fra en computer og en smartphone, hvis man vil. Den enorme innovation, der er sket over de sidste 25 år, er imponerende, men det til trods, er der en række apparater, du stadig finder på langt de fleste kontorpladser i dag.
Man kunne fristes til at tro, at det er på grund af gamle vaner og tryghed, men virkeligheden er nok, at det er en kombination af vaner - og så at nogle redskaber blot gør sig bedre, som dedikerede ting, der ikke nødvendigvis skal kunne multitaske med 100 forskellige ting.
Et par gode eksempler, er redskaber, du godt kunne finde frem på enten din PC eller din smartphone, men som oftest er gemt væk i en grad, hvor det bare er lettere, at gribe til et fysisk produkt.
Et par rigtig gode eksempler på ting, der egentlig er blevet direkte erstattet af apps, men alligvel stadig findes i praktisk talt alle kontormiljøer:
Post-its og notesblokke: Det er jo ikke fordi, det på nogen måde er svært, at skrive noter eller små påmindelser på hverken en computer eller en smartphone, men grunden til, at den evigt gule post-it stadig findes langt de fleste steder, og glædeligt klistrer sig fast til alt fra skærmen til din computer, til dit keyboard, er: Noterne er lette at skrive ned i et program - men de er absurd svære at finde igen!
Den evigt misplacerede kuglepen, følger selvfølgelig med i denne analogi.
Lommeregneren: Excel kan alt, og smartphone-lommeregneren kan i dag det samme som de helt akademiske sager, der skulle bruges til matematik på højt niveau. Alligevel er denne “antikverede” maskine, alligevel fast inventar, på rigtig mange skriveborde. Blandt andet revisorer, bogholdere og især sælgere, er glade for effektive regnemaskiner, der både har en mere taktil fornemmelse, men også er en bedre følgesvend, hvis man skal regne ting ud, mens man sidder på telefonen. Der er det altså bøvlet, at skulle hive en app frem.
Visitkortet: Visitkortet er ovre de helt gyldne dage, og tiderne hvor en ny medarbejder fik udleveret en stak på 5000 styk papskiver, er heldigvis ovre. Visitkortet burde være død, i en tid hvor langt de fleste seriøse karrieremennesker, fører sig frem med personlig branding på LinkedIn og andre platforme.
Men visitkortet har sin berettigelse, det er den eksklusive hilsen, der giver det ekstra indtryk af din person og stilling - og samtidig en besættelse på linje med samlerkort fra barndommen - især, hvis du færdes meget i udlandet, hvor visitkortet, stadig er en særlig dyd.
Hvilke andre overlevninger, fra en knap så digital tid, snubler du ofte over på kontoret?