FinansBureauet

Top 20: Her blev der solgt flest huse i første kvartal

Der blev solgt 177 huse i 8700 Horsens i første kvartal af 2022. Dermed holder den jyske fjordby fast i positionen som den mest sælgende.

Horsens. Silkeborg. Kolding. Det er de sædvanlige postnumre, der topper listen over de mest hushungrende i første kvartal af 2022. Således er det igen i lige præcis de tre byer, at der er solgt flest huse.

Og selv om salget af huse er faldet med 29 procent i 8700 Horsens fra første kvartal 2021 til første kvartal 2022, er de 177 handler nok til at holde konkurrenterne fra Silkeborg og Kolding bag sig.

”Salget af huse er rigtig nok faldet meget i Horsens, men det er faktisk faldet mere i Silkeborg og Kolding. Dermed er Horsens en mere suveræn topscorer på handelslisten i år end sidste år. Faldet i salget er generelt over hele landet, idet der sidste år blev handlet ekstraordinært mange huse. Men skuer vi tilbage til første kvartal i 2019 og 2020, kan vi konstatere, at salget har fundet tilbage til nogenlunde samme niveau. Det gælder også for byer som Horsens, Silkeborg og Kolding,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

De tre store handelsbyer bliver på listen fulgt af 7400 Herning, der i forhold til sidste år har overhalet Roskilde og Næstved, mens Slagelse og Svendborg har skubbet Vejle og Greve ud af top 10.

Højdespringerne fra syd og øst

Når vi går længere ned ad listen og ser på de postnumre, der ligger på pladserne fra nummer 11 til nummer 20, er der lidt flere overraskelser end blandt de øverste 10.

Her er 6100 Haderslev og 3700 Rønne nemlig højdespringerne, der har flyttet sig fra henholdsvis 31. og 34. pladsen til positioner som nummer 16 og 20.

”Årsagen til de to postnumres fremmarch er, at faldet i hussalget er mindre end i de andre byer. Her er salget fortsat på et højere niveau end i 2019 og 2020. Der er altså stadig større interesse for husene uden for landets største byer, end der var tidligere. Den tendens kan være kommet for at blive, for corona har lært os, at hjemmearbejde kan fungere, og det får flere til at tænke i, om det er nødvendigt at bo der, hvor arbejdspladserne er, og hvor husene derfor også ofte er dyre,” siger Birgit Daetz.

Top 20: Her er der solgt flest huse i første kvartal 2022:

Postnummer og by

1. kvartal 2021

1. kvartal 2022

Placering i 2021

  1. 8700 Horsens

251

177

1

  1. 8600 Silkeborg

242

142

2

  1. 6000 Kolding

189

130

3

  1. 7400 Herning

174

124

6

  1. 4000 Roskilde

182

123

4

  1. 7000 Fredericia

147

122

7

  1. 7500 Holstebro

137

118

9

  1. 4700 Næstved

179

117

5

  1. 4200 Slagelse

109

109

16

  1. 5700 Svendborg

121

103

11

  1. 7100 Vejle

143

101

8

  1. 8800 Viborg

120

95

13

  1. 2670 Greve

133

91

10

  1. 4600 Køge

113

88

15

  1. 4400 Kalundborg

94

81

24

  1. 6100 Haderslev

85

81

31

  1. 2630 Taastrup

89

77

27

  1. 2770 Kastrup

100

73

21

  1. 2650 Hvidovre

104

72

20

  1. 3700 Rønne

82

72

34

(Kilde: Boligsiden)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce