FinansBureauet

Tjen penge på stigende oliepriser

Olie- og benzinpriserne bare stiger og stiger. Men i stedet for at ærgre sig over det, når man fylder olietanken eller tanker bilen, kan man glæde sig over det når man læser børslisten. Her 3 aktier, der har gavn af de stigende oliepriser.

Tjen penge på stigende oliepriser

Trina SolarTilbage i 2008 var solenergiaktier hotte. Det var ikke svært at forstå hvorfor. Dommedagsprofetier om \"peak oil\" var omtrent hverdagskost, og det skortede ikke på statsstøtte til både sol- og vindenergiaktier. Men så vågnede verden op til finanskrisens realiteter, og kursen på solenergiaktier styrtdykkede. Og nu hvor realitetssansen er vendt tilbage, kan man begynde at skille fårene fra bukkene. Et selskab som skiller sig ud fra mængden er kinesisk baserede Trina Solar. Selskabet aflagde et fantastisk årsregnskab. Men det har ikke rigtigt afspejlet sig i aktiekursen, og aktien er ekstrem billig målt på nøgletal. Den med afstand mest spændende solenergiaktie for tiden.

Western Wind EnergyÅr 2010 har været særdeles brutal for mange vindselskabers aktiekurs. Og det er ikke blevet meget bedre i indeværende år. Effekten af den højere oliepris, har således ikke rigtigt kunne spores i kursudviklingen. Det bevirker, at der rundt om i verden kan gøres nogle rigtige gode køb (herunder et enkelt dansk). Det måske allerbedste af dem alle er det canadiske energiselskab Western Wind Energy, som er en af pionererne indenfor at udvikle, opføre og drive vindparker i primært Californien og Arizona. Men sel-skabet gør sig også indenfor solenergi og har netop vundet en kæmpe ordre i Puerto Rico. Alt i alt et virkeligt veldrevet, men overset selskab, med meget stort kurspotentiale.

CNOOCDet er blandt de helt almindelige olieselskaber, at det er sværest at finde aktier, der er markant undervurderede. Den højere oliepris går direkte ind på bundlinien hos disse selskaber. Et forhold der er synligt for markedet, som derfor ikke lader sig snyde.

For at finde det bedste køb, skal vi endnu engang til Kina. Her finder vi CNOOC, som gør sig mest i off-shore olieproduktion. Selskabet, hvis navn ikke lader sig udtale, er for 71 procents vedkommende ejet af den kinesiske stat. Som konsekvens heraf har selskabet meget lave kapitalomkostninger, og det har muliggjort adskillige attraktive opkøb i 2010. Selvom kursen allerede er steget pænt i takt med de højere oliepriser, burde der stadig være potentiale til en stigning på yderligere 25%.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce