Tjen penge på rentestigninger
Rentestigningerne venter rundt om hjørnet. Ved at vælge det rigtige lån, kan man tjene mange penge
Efter en lang periode med faldende renter, trækker det så småt op til rentestigninger igen. Om det er godt eller dårligt nyt for boligejerne, afhænger helt af hvilket lån de har.
For boligejere med variabelt forrentede lån, såsom flekslån og prioritetslån vil rentestigningerne betyde kraftige stigninger i den årlige ydelse. Hvis renten stiger med et procentpoint, vil den årlige ydelse på et lån på en million kroner stige med omkring 2.500 kr. efter skat ved et F1 flekslån med afdrag, mens den årlige ydelse vil stige med knap 7.000 kr. efter skat for et afdragsfrit F1 flekslån.
Har man et fastforrentet lån, kan man derimod sove trygt om natten uden at bekymre sig om, at ydelsen stiger. Og tilmed kan boligejere med fastforrentede lån se frem til at kunne skære en betragtelig del af restgælden i boligen, i takt med at renten stiger. Hvis den lange rente også stiger, falder kursen på de obligationer, der har finansieret lånet, og det betyder, at det bliver billigere for boligejeren at indfri lånet i forbindelse med at huset sælges eller lånet konverteres. På den måde kan boligejere med fastforrentede lån altså rent faktisk tjene penge på, at renten stiger.
Det er imidlertid ikke ligegyldigt hvilken type fastforrentet lån man vælger, hvis man vil skære mest muligt af restgælden i forbindelse med, at renten stiger. Der er nemlig forskel på, hvor meget kursen på obligationerne bag de forskellige lånetyper reagerer på rentestigninger. Hvis man ønsker at skære mest muligt af restgælden i forbindelse med rentestigninger, skal man vælge det mest kursfølsomme lån.
Og det allermest kursfølsomme lån er normalt et afdragsfrit fastforrentet lån - med den lavest mulige kuponrente. Og det vil i øjeblikket sige 3,5 %. Et afdragsfrit fastforrentet lån har nemlig den særdeles behagelige egenskab, at restgælden ved lige præcis denne lånetype, falder mere end ved nogen anden lånetype i tilfælde af rentestigninger.
Tror man på, at renterne (både de korte og de lange) vil stige markant i de kommende år, bør man derfor hurtigst muligt konvertere væk fra sit flekslån og over i et fastforrentet 3 % lån uden afdrag. Herefter kan man trygt læne sig tilbage og nyde afdragsfriheden, uden at få dårlige nerver over udsigten til eventuelle rentestigninger. Tilmed kan man også glæde sig over, at restgælden skrumper med hastige skridt, i takt med at renten stiger.
Og det er ikke småpenge det drejer sig om. Ved en rentestigning på blot et enkelt procentpoint (ved uændret rentestruktur), vil en boligejer med et fastforrentet 3,5 % lån på en million kroner kunne skære omkring 75.000 kr. af restgælden.
For boligejere med variabelt forrentede lån, såsom flekslån og prioritetslån vil rentestigningerne betyde kraftige stigninger i den årlige ydelse. Hvis renten stiger med et procentpoint, vil den årlige ydelse på et lån på en million kroner stige med omkring 2.500 kr. efter skat ved et F1 flekslån med afdrag, mens den årlige ydelse vil stige med knap 7.000 kr. efter skat for et afdragsfrit F1 flekslån.
Har man et fastforrentet lån, kan man derimod sove trygt om natten uden at bekymre sig om, at ydelsen stiger. Og tilmed kan boligejere med fastforrentede lån se frem til at kunne skære en betragtelig del af restgælden i boligen, i takt med at renten stiger. Hvis den lange rente også stiger, falder kursen på de obligationer, der har finansieret lånet, og det betyder, at det bliver billigere for boligejeren at indfri lånet i forbindelse med at huset sælges eller lånet konverteres. På den måde kan boligejere med fastforrentede lån altså rent faktisk tjene penge på, at renten stiger.
Det er imidlertid ikke ligegyldigt hvilken type fastforrentet lån man vælger, hvis man vil skære mest muligt af restgælden i forbindelse med, at renten stiger. Der er nemlig forskel på, hvor meget kursen på obligationerne bag de forskellige lånetyper reagerer på rentestigninger. Hvis man ønsker at skære mest muligt af restgælden i forbindelse med rentestigninger, skal man vælge det mest kursfølsomme lån.
Og det allermest kursfølsomme lån er normalt et afdragsfrit fastforrentet lån - med den lavest mulige kuponrente. Og det vil i øjeblikket sige 3,5 %. Et afdragsfrit fastforrentet lån har nemlig den særdeles behagelige egenskab, at restgælden ved lige præcis denne lånetype, falder mere end ved nogen anden lånetype i tilfælde af rentestigninger.
Tror man på, at renterne (både de korte og de lange) vil stige markant i de kommende år, bør man derfor hurtigst muligt konvertere væk fra sit flekslån og over i et fastforrentet 3 % lån uden afdrag. Herefter kan man trygt læne sig tilbage og nyde afdragsfriheden, uden at få dårlige nerver over udsigten til eventuelle rentestigninger. Tilmed kan man også glæde sig over, at restgælden skrumper med hastige skridt, i takt med at renten stiger.
Og det er ikke småpenge det drejer sig om. Ved en rentestigning på blot et enkelt procentpoint (ved uændret rentestruktur), vil en boligejer med et fastforrentet 3,5 % lån på en million kroner kunne skære omkring 75.000 kr. af restgælden.
