Tjen penge på amerikansk biotekperle
Man skal træde ualmindeligt varsomt, når man investerer i bioteksektoren. Faldgruberne er mange, og træder man forkert, er der dybt at falde. Men for de dygtige/heldige investorer er der mange penge at tjene. Her er et bud på en amerikansk biotekaktie, der kan mangedobles.
Biotekaktierne har haft det hårdt i år, og mange af selskaberne har set deres aktiekurs blive barberet godt og grundigt ned. Alligevel skal man se sig godt for, før man samler nogle af disse aktier op. For selvom de kan synes billige, er bioteksektoren en sektor, hvor man som investor skal træde uhyre varsomt. Der er dybt at falde, hvis man træder ved siden af, for det er ofte alt eller intet med disse aktier.
Biotekaktier er nemlig i bund og grund lodsedler. Det er kun de færreste biotekselskaber, der har markedsførte produkter i deres porteføljer. Og derfor kun de færreste biotekselskaber, der har en fast indkomststrøm man som investor kan forholde sig til og regne på. Når man skal forsøge at prisfastsætte et biotekselskab, skal man derfor forsøge at estimere sandsynligheden for, at et eller flere af deres produkter kommer helskindet gennem alle testfaser og ender som et færdigt produkt på hylderne, og der-efter vurdere markedsværdien af dette projekt.. En disciplin som ikke engang selskaberne selv mestrer - tydeligvis. Og når selskaberne ikke engang selv kan vurdere sandsynligheden for succes af deres forsknings- og udviklingsprojekter, hvordan skal menigmand så kunne det?
Det hjælper selvfølgelig, hvis biotekselskaberne arbejder med en kendt teknologi med en god trackrekord, eller de i forvejen har et eller flere produkter i deres pipeline, som allerede er kommet i mål. Men helt fri for lodseddel elementet bliver biotekselskabet først den dag, de overgår fra at være et biotekselskab til at være et medicinal- eller medicoselskab.
Hvis lodsedlen viser at være en nitte, kan det være overordentligt svært at slippe af med aktien igen til en pris, der bare minder om det man har givet for den. Det kan aktionærerne i det hedengangne Curalogic og Pharmexa tale med om. Straffen for dårlige resultater falder prompte, og den manglende likviditet i mange af selskaberne gør ikke sagen bedre.
Så det er en svær kunst at begå sig som investor i bioteksektoren. Men det er ikke det samme som at sige det er en umulig opgave. Og ikke mindst et enkelt lille amerikansk selskab synes rigtig interessant, og det er Cerus Corporation. Cerus Corporation er noget så unikt som et biotekselskab stort set uden risiko og med et stort potentiale.
Om det så i virkeligheden er et biotekselskab, eller et medicotek-nisk selskab kan diskuteres, idet det allerede har et produkt på mar-kedet. Men selskabets potentielt mest givtige produkt er stadig på test og research stadiet, så det kvalificerer efter min terminologi Cerus Corporation til prædikatet biotekselskab.
Det er imidlertid netop det faktum, at selskabet rent faktisk har et unikt produkt på markedet til at skabe indtægter, der gør selskabet særligt interessant. For selskabet er i det nuværende sure marked faktisk udelukkende prisfastsat efter dette ene produkt og tilmed i den lave ende. Hvilket vil sige, at hele biotekdelen følger med ganske gratis. Og det gør det til en ganske unik investeringsmulighed. Ikke mindst fordi det må betragtes som meget sandsynligt (så sandsynligt som det nu kan være når vi taler om biotek), at deres øvrige produkter i pipelinien også når i mål og bliver markedsført, efter som de bygger på samme teknologi, som det produkt der allerede er blevet markedsført.
Men hvad er det så egentlig at Cerus Corporation laver? Selskabet har udviklet og markedsført deres INTERCEPT blod system, et blod-patogent inaktiverings system, der "renser" donorblod for virus, bakterier og parasitter i forbindelse med udarbejdel-sen af blodplader. Cerus er den eneste spiller i mar-kedet, der benytter denne teknologi, som har fået godkendelse i de fleste store europæiske lande herunder Tyskland, Frankrig og Schweiz.
Og det er ikke så ringe endda, med et estimeret markedspotentiale på 3 mia. kroner alene i Europa. Dertil kommer det amerikanske marked, hvor selskabet i øjeblikket slås med et enkelt kontrært medlem af FDA om at blive godkendt.
Men markedet for blodplader og plasma er ikke nær så stort som markedet for fuldblod. Alene i Europa er det estimeret til omkring 10-12 milliarder kroner. Og Cerus Corporation er i fuld gang med at videreudvikle teknologien til også at omfatte fuldblod.
Full disclosure: Claus Forrai ejer ikke aktier Cerus Corporation på tidspunktet for offentliggørelsen af denne artikel, men vil muligvis købe sna-rest efter. Tidshorisonten for investeringen kan være både kort og lang.