FinansBureauet

Test: Se hvor gammel du bliver

Test dig selv her, og se hvor gammel du bliver

Freeimageslive - Test: Se hvor gammel du bliver Freeimageslive
Valget mellem en alderspension, ratepension eller livrente, er ikke blot et spørgsmål om skattefradrag og pensionsbeskatning. Eller rettere bør ikke kun være det. For i økonomisk henseende er det faktisk vigtigere at have styr på levetidstabellerne, end at have styr på skattetabellerne, når valget af pensionsopsparing foretages.
 
Hvis du er flink til at børste dine tænder, ikke ryger, holder dig fra den fede mad og er gift, kan du se frem til et langt liv. En livrente vil derfor være en rigtig god investering for Deres vedkommende.
 
Hvis du derimod er overvægtig, storryger, og lever et stresset liv, ja så er hverken en livrente eller en ratepension den rigtige løsning. En alderspension bør være dit valg, hvis du da i det hele taget lever til du er fyldt 62 år, og kan få pensionen udbetalt.
 
Det er de barske, men ikke desto mindre ganske faktiske realiteter, man bør forholde sig til. Men hvis du er parat til at se realiteterne i øjnene, har De til gengæld alle muligheder for at maksimere Deres pensionsudbetalinger.
 
Forsikringsselskaberne er i virkeligheden odds-sættere. Når et forsikringsselskab tilbyder dig en livrente, er det på baggrund af kalkulationer om hvor gammel du statistisk set kan påregne at blive. Men statistikken er jo et gennemsnit af alle mennesker, hvorfor nogle i sagens natur lever både kortere og længere end gennemsnittet.
 
Om man lever kortere eller længere end gennemsnittet har i høj grad noget at gøre med ens levemåde. I dag ved man at miljø og livsstil generelt betyder langt mere end arv.
 
Og netop det faktum, at du har et bedre kendskab til dine egne personlige forhold end forsikringsselskabet bevirker, at du har alle forudsætninger for at kunne slå forsikringsselskabet. Forsikringsselskaberne spørger nemlig ikke særlig til personlige forhold i forbindelse med tegning af en pension. De spørger end ikke til om man ryger. Til trods for at lægevidenskaben påstår, at rygere statistisk set lever 7 år kortere end rygere.
 
Det hele er baseret på statistik. Der er naturligvis ingen garanti for, at statistikken holder for lige præcis dit vedkommende. Men rent økonomisk kan man ikke gøre andet, end at spille oddsene optimalt, og så håbe på at Vorherre holder med dig, og ikke med forsikringsselskabet.
 
Test - Sådan vurderer De om De får et langt liv
 
Kostvaner, rygning og motion er nogle af de vigtigste faktorer der bestemmende for levealderen. Men det er langtfra de eneste. Her en lille minitest, der afslører om din levevis er sund, og om du derfor kan regne med et langt liv.
 
For hvert spørgsmål du kan svare ja på, får du fra 1 til 3 points.
 
Hvis du:
 
Ikke ryger (3 point)
 
Ikke spiser fed mad (2 point)
 
Dyrker moderat motion (2 point)
 
Ikke er overvægtig (2 point)
 
Spiser meget frugt/drikker juice (1 point)
 
Ikke har alvorlige sygdomme (3 point)
 
Ikke har overdrevet alkoholforbrug (2 point)
 
Er gift (1 point)
 
Spiser regelmæssige måltider (1 point)
 
Har velplejede tænder (1 point)
 
Ikke er stresset (2 point)
 
 
0-8 point: De lever usundt og farligt. Din levealder vil sandsynligvis være kortere end gennemsnittet.
9-14 point: De er på rette vej, men hvis De er parat til at ændre Deres livsstil, kan De leve endnu længere.
15-20 point: Du lever sundt og passer på dig selv og du vil sandsynligvis leve længere end gennemsnittet.
 
Sådan forlænger du livet
 
Der findes efterhånden en omfattende viden om relationer mellem livsmønster og levealder. Og den viden kan man udnytte til at øge sandsynligheden for et langt liv. Helt op til 20 år, kan man forlænge sin forventede levetid ved helt systematisk at udnytte denne viden. Vi gennemgår her en række påvirkelige faktorer der har afgørende betydning for ens levealder. 
 
1 Kost:
 
Der findes ingen overvægtige 100årige. Det faktum illustrerer på glimrende vis kostens betydning for levealderen. En person der spiser en sund kost lever ifølge lægevidenskaben gennemsnitligt 7-8 år længere. Der foreligger klar dokumentation for, at kostvaner har tæt sammenhæng med udvikling af hjerte-karsygdomme, visse kræfttyper, overvægt og fedme. Det er også dokumenteret, at sunde kostvaner er med til at forebygge, at disse sygdomme opstår. Fed mad, eller mad der ikke rummer de nødvendige vitaminer og mineraler, gør kroppen og immunforsvaret svagt. På kort sigt mærkes det som manglende energi, men på længere sigt viser det sig som overvægt med de dertil hørende livsstilssygdomme fx. sukkersyge og hjerte-karsygdomme, visse kræftsygdomme, som forkorter livet med mange år, samtidig med, at det kan nedsætte livskvaliteten i de år man lever.
 
 
2 Motion og fysisk aktivitet:
 
En person der dyrker moderat motion gennem sit liv lever gennemsnitligt 6-8 år længere end en fysisk inaktiv person. Motion forsinker ældningen og forbedrer samtidig det psykiske velbefindende. Manglende fysisk aktivitet er en af de vigtigste årsager til blandt andet hjertekarsygdomme, knoglesygdomme og sukkersyge, ligesom fysisk aktivitet nedsætter risikoen for en række kræftformer.
 
Risikoen for at dø af manglende fysisk aktivitet er på samme niveau som risikoen ved rygning, men problemet er blot langt større fordi der er langt flere der ikke motionerer end der er rygere. 70 % af danskerne får for lidt motion, mens det er kun hver tredje der ryger. Dødeligheden er dobbelt så stor hos de inaktive i forhold til de aktive.
 
 
3 Livsstil og sikkerhed:
 
Rygning er ganske enkelt den væsentligste enkeltfaktor for tidlig død i Danmark. 23 % af alle mænd og 17 % af alle kvinder dør statistisk set af tobaksrelaterede sygdomme, og rygere kapper i gennemsnit over 10 år af deres levetid på grund af tobakken. Men selvom man har været storryger i en årrække, er man ikke nødvendigvis dømt til tidlig død. Rygning er nemlig en taknemmelig last, idet der tilsyneladende er en grad af fortrydelsesret. Hvis man har været "røgfri" i en periode (3 år ifølge lægevidenskaben), reduceres den statistiske sandsynlighed for at dø af en tobaksrelateret sygdom markant. Så kvit smøgerne, og indbetal de sparede penge på en pensionsordning i stedet. I modsætning til rygning, gælder det om alkohol, at lidt er bedre end ingenting. Mennesker der tager et par genstande dagligt har nemlig en lidt lavere dødelighed end afholdsfolk pga. færre hjerte- kar sygdomme. Modsat er for meget til gengæld helt klart værre end ingenting. Og det har mange tilsyneladende svært ved at forstå. Ikke mindre end 6 % af dødsfaldene hos mænd og 2,5 % af dødsfaldene hos kvinder kan tilskrives alkoholrelaterede sygdomme. Stærkt alkoholiserede personer kan regne med i gennemsnit at skære 20 år af levetiden.
 
 
4 Stress
 
Gift dig gift dig ikke, du fortryder det, siger Søren Kierkegaard. Gifte har imidlertid to år mere til at fortryde i. Gifte personer lever nemlig statistisk set gennemsnitligt 2 år længere end ugifte. På den samme måde er det godtgjort, at et veludbygget socialt netværk i form af venner og bekendte, er af positiv betydning for helbredet. Også kæledyr kan have samme positive indvirkning. Sociale og økonomiske forhold spiller nemlig ofte en afgørende rolle for hvor stresset en hverdag man har. Og stress er særdeles farligt for helbredet. Sygdomme, dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed og økonomiske problemer kan forårsage stress i kortere eller længere perioder. Ved at trække på venner kan man mindske stresset i disse perioder, og dermed mindske helbredsrisikoen. Valg af beskæftigelse kan ligeledes påvirke stressniveauet og dermed levealderen. Således er det notorisk, at eksempelvis journalister har en kortere gennemsnits levealder, mens eksempelvis bankansatte har væsentligt højere gennemsnits levealder - men til gengæld større risiko for at dø af kedsomhed.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce