FinansBureauet

Stor stigning i familier med flere biler

Næsten en halv million danske familier har i dag to eller flere biler i garagen. Det er en stigning på 32,5 procent eller 110.000 husstande siden 2007 og kan være udtryk for, at danskerne er blevet mere mobile. Stigningen er nemlig mest udtalt i kommuner med store pendlerafstande, vurderer forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen

Claus Forrai - Stor stigning i familier med flere biler Claus Forrai

Antallet af danske familier, der har to biler eller mere i garagen er 
fra 2007 til i dag steget fra 340.000 til 350.000 familier. Det er en 
stigning på 32,5 procent eller samlet 110.000 familier. 
Stigningen i antal biler per husstand kommer i kølvandet på et 
generelt stigende bilsalg, som i 2014 var det højeste nogensinde 
med i alt 188.400 nye indregistreringer. 
Det stærke bilsalg betyder, at flere familier end tidligere har bil og 
altså også, at flere familier end tidligere har to biler eller mere. 
I dag har 60 procent af alle danske familier egen bil, mens godt 
15 procent har to biler eller mere. 
-  Stigningen i antallet af familier med to biler eller mere er 
steget meget, særligt i kommuner med mange pendlere. 
Så det er oplagt, at stigningen skyldes et øget behov. Vi 
pendler nemlig mere og længere i dag end tidligere, siger 
forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen. 
Stigende pendlerafstand skyldes dels urbanisering, der får virksomheder til at flytte fra lokalområderne til de større byer, samtidig med at mange familier flytter længere uden for byen for at få 
råd til eksempelvis hus og have. 
-  Danskernes vilje til at bevæge sig længere for de rette 
jobmuligheder, giver øget mobilitet og fleksibilitet i dansk 
økonomi. Samtidig er det øgede bilsalg udtryk for, at danskerne har god privatøkonomi og har mod på at bruge 
penge. Det er alt sammen godt for dansk økonomi, siger 
Johan Juul-Jensen

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce