Spar tusindvis af kroner med en billig a-kasse løsning
A-kasser og fagforeninger koster mange tusinde kroner årligt. Nogle af de dyreste løber op i over 11.000 kroner om året for integreret fagforening og a-kasse. At være medlem af en fagforening og/eller a-kasse kan hurtigt vise sig at være en god investering, hvis man bliver uretmæssigt fyret og dermed kan køre en sag via sin fagforening - eller hvis man går ledig i en periode og dermed er berettiget til dagpenge via sin a-kasse.
Men hvornår har du sidst tjekket, om din fagforening og a-kasse er bedst til prisen?
Billig a-kasse og fagforening lyder besnærende. Men hvad der gemmer sig bag tallene er det mest interessante. For hvor godt er du egentlig dækket økonomisk og juridisk, hvis uheldet er ude? Og betaler du for ydelser, du aldrig bruger og dermed snyder dig selv for store besparelser?
Samlet a-kasse og fagforening giver økonomiske fordele
I dag tilbyder flere en integreret a-kasse og fagforeningsløsning. Du kan også få det endnu billigere hvis du vælger a-kasse med fagforeningslignende ydelser i ét og dermed sparer tusindvis af kroner årligt. Den løsninger er ideel for dig, der kan nøjes med juridisk rådgivning, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen. En juridisk tilvalgsordning dækker nemlig ikke ligeså meget som et decideret fagforeningsmedlemsskab gør. For eksempel en fagforenings mulighed for at køre en retssag på dine vegne, hvilket er den helt store fordel ved fagforeninger.
Den billigste a-kasse med fagforeningsfordele finder du hos CA til et månedligt kontingent på 539 kroner. Den dyreste er HK (privat) hvor ydelsen løber op i 935 kroner om måneden.
Dit valg af a-kasse og fagforening bør ikke alene bero på prisen, men i høj grad også være resultatet af dine overvejelser omkring behov, så du betaler til en a-kasse, der dækker dine behov og hvor resten er skåret fra – så du ikke skal betale ekstra for unødvendige ydelser.
Når først man har afklaret, hvad man reelt har behov og brug for, er det også nemt at gennemskue, om der er penge at spare ved at skifte til en anden løsning, der er mere relevant for den situation, man befinder sig i.
Billige a-kasser er dårligere….Eller hvad?
Uanset hvilken a-kasse du vælger, er du garanteret samme dækning: Altså at være berettiget til dagpenge, hvis du bliver ledig. Der er staten der betaler dine dagpenge – derfor er beløbet du er berettiget til at få udbetalt, det samme i alle a-kasser. Det, du betaler a-kassen for, er administrationen for udbetaling af dagpenge til deres medlemmer – og hér varierer de forskellige a-kasse priser. Derfor bør man også kigge på, hvilke og hvor mange medlemstilbud a-kasserne tilbyder og ikke mindst på, hvilke relevante kvalificeringsmuligheder de har til dig!
Endeligt er graden af medlemstilfredshed noget, der bestemt ikke bør negligeres. Man kan befinde sig i en betændt situation, hvor der er behov for akut og kompetent rådgivning – og her er der forskel på, hvor hurtigt a-kasserne og fagforeningerne reagerer. Et godt råd er derfor at læse medlemmernes vurdering for at finde ud af, hvor højt din a-kasse scorer på servicebarometeret, og tage det med i overvejelserne, når du overvejer at skifte a-kasse og fagforening.