Spar penge ved at udskifte dine vinduer
Særligt i den mørke tid vi går ind i, er det rart med store vinduer, der giver hjemmet fuldt udbytte af det efterhånden sparsomme dagslys. Men de store vinduer kan også være en forbandet ting for varmeregningen.
Nattefrosten har ramt landet, og kalenderen bevæger sig hastigt mod den første december. Den kolde tid er for mange årets hyggeligste, men der er bestemt også aspekter af sne og slud, der ikke er ret behagelige. For det er blevet den tid på året, hvor radiatorerne kører derudaf for fulde gardiner, og det er bestemt ikke gratis at få varmet hjemme op.
Det kan blive endnu dyrere end man havde forudset, hvis ikke man er opmærksom på sine vinduer. Ens vinduer, og ofte dem af ældre dato, er en varmesluger uden lige, helt uden man lægger mærke til det. Derfor er der nogle ting, det er vigtigt at være opmærksom på omkring sine vinduer.
En af de første ting, der ældes med tiden, og som kan blive sløve og skæve er hængslerne. Har man et vindue der kan åbnes, er det vigtigt at sikre sig, at hængslerne ikke er blevet skæve med tiden, og at varmen derfor fosser direkte ud i frostvejret. Lister og fuger rundt om vinduet kan også nemt være forældet, og huller eller ujævnheder heri, vil være dyre og til at mærke på varmeregningen.
En relevant overvejelse er også, hvor godt ens vinduer isolerer. Har man termoglas eller ej for eksempel. Og selvom det kan være rigtig dyrt at udskifte sine vinduer, så er det i næsten alle tilfælde en god forretning på sigt. Vinduers pris er meget forskellig alt efter, hvilken kvalitet de kommer i, og monteringen af vinduerne skal også lægges oveni.
Men får man så miljørigtige vinduer monteret, så kan man spare rigtig mange penge. Statens Byggeforskningsinstitut vurdere at alle huse kan reducere deres varmeregning med 25-30 procent, og at det største potentiale ligger i vinduerne. Har man mod på at lave en større investering i fremtiden, og samtidigt på sigt spare stort på sin varmeregning, kan det altså være fornuftigt at kigge på sine vinduer først. Det kræver forberedelse og at man har sat sig ind i tingene, men besparelsen er også herefter, og det vil i langt de fleste tilfælde være hele besværet værd. Man kan stadig nå at få skiftet sine vinduer, så varmeregningen reduceres, allerede denne vinter.