FinansBureauet

Sommerhussalget stikker af på solskinsøen

Bornholm er det eneste sted i landet, hvor der er solgt flere sommerhuse i andet kvartal i år end i samme periode sidste år. Samtidig ligger salget et pænt niveau over gennemsnittet for de tidligere år inden corona, viser nye tal fra Boligsiden.

Der er noget særligt ved Bornholm. Det har rigtig mange danskere fået øjnene op for. Under corona har Boligsiden flere gange skrevet om, hvordan interessen for sommerhuse på øen i Østersøen, der også går under navnet Solskinsøen, er steget markant. Og nu viser tal, at interessen lader til at være intakt.  

Boligsidens nye handelstal for juni måned viser nemlig, at når vi ser på det samlede salg af sommerhuse i andet kvartal 2022 og sammenligner med den tilsvarende periode sidste år, er Bornholm den eneste kommune i landet, som har haft et stigende salg af sommerhuse.

Konkret er der tale om en stigning i salget på 60 procent i forhold til sidste år. Samtidig ligger salget også et pænt stykke over gennemsnittet for samme periode i årene 2015-2019, inden corona satte ekstra skub i sommerhushandlerne.

”Bornholm må i den grad siges at skille sig ud fra mængden i år. Overordnet ser vi nemlig et dalende salg af sommerhuse i alle de største sommerhuskommuner, når vi sammenligner med andet kvartal sidste år. Det hænger sammen med, at aktiviteten på boligmarkedet generelt er bremset op i foråret i år som følge af blandt andet rentestigningen. Men Bornholm lader indtil videre til at være upåvirket af denne tendens,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden. 

Priserne på vej ned

Med til historien om sommerhusene på Bornholm hører også priserne. For sammenlignet med andet kvartal sidste år er der sket en stigning i priserne på to procent. Men zoomer vi lidt ind og ser på prisudviklingen det sidste halve år, er der faktisk sket et fald i sommerhuspriserne på Bornholm.

Således lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris i december på 24.613 kroner per kvadratmeter, hvorimod den nu i juni er faldet til 23.330 kroner per kvadratmeter. Det svarer til et fald på fem procent.

"Prisudviklingen lokalt på Bornholm er vendt lidt på hovedet. For stik imod normalen steg priserne igennem efteråret og vinteren, hvorimod de nu er faldet igennem foråret,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Det kan tyde på, at det ikke er de ekstraordinære huse til meget høje salgspriser, der nu bliver solgt mange af, men derimod huse i et lidt lavere prisleje, som omvendt frister flere købere, og dermed får salget til at stige," siger Birgit Daetz.

Færre solgte i de store sommerhusområder

Vender vi tilbage til salget og sammenligner situationen på Bornholm med nogle af de andre store sommerhuskommuner som eksempelvis Odsherred, Gribskov og Varde er salget af sommerhusene alle tre steder faldet i andet kvartal i år i forhold til samme periode sidste år.

”Samtidig ligger salget i andet kvartal i år også under gennemsnittet for samme periode i årene 2015-2019 i de fleste af de store sommerhusområder. Omvendt ser vi, at salget i flere af kommunerne med færre sommerhussalg, ligger højere nu end gennemsnittet for de tidligere år. Det er en konsekvens af, at vi under corona så flere købere, der søgte uden for de største sommerhusområder,” siger Birgit Daetz.

På landsplan ligger salget af sommerhuse i andet kvartal 2022 på niveau med gennemsnittet for salget i samme periode i årene 2015-2019.

Udvikling i salget af sommerhuse i andet kvartal:

Kommune

Antal solgte 2. kvartal 2022

Antal solgte 2. kvartal 2021

Gns. for antal solgte i 2. kvartal 2015-2019

Ændring 2. kvartal 2022 - 2. kvartal 2021

Ændring 2. kvartal 2022 – gns. 2. kvartal 2015-2019

Bornholm

107

67

66

60%

63,1%

Slagelse

71

75

46

-5%

53,0%

Halsnæs

107

120

110

-11%

-2,7%

Skive

35

45

29

-22%

22,4%

Kolding

28

37

22

-24%

25,0%

Sønderborg

33

44

20

-25%

68,4%

Odsherred

237

320

282

-26%

-16,0%

Silkeborg

32

44

14

-27%

131,9%

Frederikssund

85

123

81

-31%

4,7%

Norddjurs

69

100

47

-31%

45,6%

Kalundborg

97

146

83

-34%

17,4%

Thisted

49

76

41

-36%

18,9%

Odder

25

39

27

-36%

-7,4%

Varde

111

175

114

-37%

-2,8%

Mariagerfjord

52

83

43

-37%

21,5%

Nordfyns

35

56

37

-38%

-5,9%

Næstved

26

42

36

-38%

-27,8%

Holbæk

34

57

40

-40%

-15,8%

Langeland

25

42

30

-40%

-15,5%

Hedensted

29

49

28

-41%

5,1%

Vesthimmerlands

42

71

34

-41%

23,5%

Syddjurs

112

191

119

-41%

-5,6%

Vordingborg

57

100

57

-43%

0,0%

Holstebro

32

58

27

-45%

19,4%

Jammerbugt

87

158

102

-45%

-14,7%

Guldborgsund

89

164

91

-46%

-2,6%

Lemvig

38

71

22

-46%

71,2%

Lolland

62

116

45

-47%

39,0%

Lejre

27

51

25

-47%

8,0%

Ringkøbing-Skjern

145

274

133

-47%

9,0%

Fanø

25

48

29

-48%

-15,0%

Frederikshavn

44

86

42

-49%

4,3%

Tønder

30

60

28

-50%

7,9%

Hjørring

67

140

56

-52%

19,2%

Aalborg

58

125

70

-54%

-17,4%

Gribskov

120

270

221

-56%

-45,6%

Hele landet

2.629

4.317

2.640

-39%

-0,4%

(Tabellen viser antal solgte sommerhuse i perioden april, maj, juni i de enkelte kommuner. Der er kun medtaget data for kommuner, hvor der har været minimum 25 handler i 2. kvartal 2022. Kilde: Boligsiden)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce