Sommerhussalget stiger: Se nye tal for kommunerne her
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der blev solgt flere sommerhuse i Danmark i april, end der gjorde i marts. Her kan du se antallet af solgte sommerhuse i april for udvalgte kommuner.
Der blev i alt solgt 920 sommerhuse i Danmark i april, viser nye handelstal fra Boligsiden.
Dermed steg sommerhussalget med 17 procent fra marts til april måned, som svarer til 135 flere sommerhushandler i perioden.
Tilsvarende ligger dette års april-salg af sommerhuse 17 procent over det gennemsnitlige sommerhussalg for april måned i årene 2015-2019, som anses for at være den seneste normal på boligmarkedet.
”Forårs- og sommermånederne er højsæson for sommerhusmarkedet, hvor vi typisk ser, at handelsaktiviteten for sommerhuse intensiverer løbende frem mod sommeren. Derfor overrasker det ikke, at flere har købt sommerhus i april sammenlignet med marts,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Det overrasker dog, at sommerhushandlen ligger på et så højt niveau for april i år, fordi der blandt andet er kommet nye boligskatter, som kunne have påvirket handelsaktiviteten negativt, ligesom det aktuelle renteniveau kunne have samme effekt.”
”Og på trods af dette ser vi faktisk et fint salgsresultat for sommerhusene i april, hvilket dels indikerer, at sommerhusdrømmen fortsat lever hos mange danskere og dels, at mange danske husholdninger er økonomisk rustet til at købe et sommerhus, som jo for mange betragtes som et luksusgode. Det bidrager også til helhedsindtrykket af, at det faktisk generelt set går godt for bolighandlen i Danmark, som det ser ud nu.”
Sådan gik salget i sommerhuskommunerne
I 28 ud af de 45 kommuner, som indgår i Boligsidens opgørelse, blev der solgt flere sommerhuse i april, end der gjorde i marts.
Omvendt ser det ud for 14 øvrige kommuner, hvor der blev solgt færre sommerhuse i april end i marts, mens salget var uændret i tre af kommunerne i perioden.
Se udviklingen i sommerhussalget i kommunerne her:
Kommune |
Antal solgte april 2024 |
Månedlig ændring |
Ændring ift. før corona |
Ballerup |
8 |
60% |
67% |
Billund |
12 |
50% |
173% |
Bornholm |
23 |
-30% |
-3% |
Fanø |
13 |
117% |
51% |
Frederikshavn |
16 |
23% |
19% |
Frederikssund |
27 |
-18% |
21% |
Faaborg-Midtfyn |
6 |
50% |
50% |
Gribskov |
50 |
22% |
-19% |
Guldborgsund |
37 |
37% |
35% |
Halsnæs |
24 |
-8% |
-25% |
Hedensted |
12 |
-8% |
54% |
Helsingør |
6 |
-60% |
-47% |
Hjørring |
25 |
14% |
58% |
Holbæk |
6 |
-50% |
-42% |
Holstebro |
9 |
-25% |
-4% |
Jammerbugt |
38 |
31% |
5% |
Kalundborg |
25 |
0% |
-3% |
Kerteminde |
5 |
25% |
-14% |
Kolding |
8 |
60% |
54% |
Langeland |
5 |
-44% |
-26% |
Lejre |
7 |
-13% |
3% |
Lemvig |
12 |
-33% |
71% |
Lolland |
15 |
25% |
15% |
Mariagerfjord |
14 |
8% |
30% |
Norddjurs |
23 |
28% |
58% |
Nordfyns |
15 |
67% |
34% |
Nyborg |
5 |
-17% |
178% |
Næstved |
15 |
114% |
32% |
Odder |
6 |
0% |
-36% |
Odsherred |
64 |
21% |
-28% |
Ringkøbing-Skjern |
78 |
66% |
79% |
Silkeborg |
5 |
0% |
9% |
Skive |
18 |
80% |
109% |
Slagelse |
24 |
243% |
97% |
Struer |
8 |
100% |
74% |
Syddjurs |
44 |
33% |
28% |
Sønderborg |
9 |
50% |
32% |
Thisted |
27 |
42% |
160% |
Tønder |
10 |
-9% |
32% |
Varde |
43 |
8% |
21% |
Vejle |
6 |
-25% |
67% |
Vesthimmerlands |
15 |
88% |
92% |
Vordingborg |
23 |
35% |
37% |
Aalborg |
21 |
-16% |
6% |
Aarhus |
5 |
25% |
-26% |
Hele landet |
920 |
17% |
17% |
Tabellen viser antallet af solgte sommerhuse i april 2024 for de kommuner i Danmark, hvor der som minimum blev solgt fem sommerhuse i perioden. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med hhv. marts 2024 (månedlig ændring) og det gennemsnitlige salg for april måned i årene 2015-2019 (ændring ift. før corona). Kilde: Boligsiden