FinansBureauet

Sommerhussalget i juli når laveste niveau siden 2016

Nye handelstal fra Boligsiden viser, at antallet af sommerhushandler er faldet i juli sammenlignet med samme måned sidste år. Samtidig skal vi tilbage til 2016 for at se lignende salgstal for sommerhuse i juli måned.

I juli måned blev der solgt 655 sommerhuse, hvilket er et fald på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år, hvor der i alt blev solgt 943 sommerhuse.

Det viser de seneste handelstal fra Boligsiden.  

De i alt 655 sommerhuse, som blev solgt i juli 2022, er tilmed på et lavere niveau, end det var før coronapandemien fik sit indtog i 2020, hvor der blev solgt historisk mange sommerhuse.

Ser vi for eksempel på juli 2019 blev der her gennemført i alt 1.074 sommerhushandler, mens der i juli 2018 blev solgt 923 sommerhuse på landsplan, og i 2017 lød det tal på 874.

Vi skal således tilbage til 2016 for at opleve en handelsaktivitet på niveau med i juli år, hvor der dengang blev solgt 677 sommerhuse.

”Tilbage i 2017 trådte nye regler i kraft, som gjorde, at sommerhuskøberne fik mulighed for at finansiere 75 procent af deres sommerhus med et realkreditlån. Den ændring var med til at sætte skub i antallet af sommerhushandler i de umiddelbare år derefter, og under corona bragede sommerhussalget som bekendt løs,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

”Men i både juni og juli måned i år har vi set et antal handler, der ligger nogenlunde på niveau med de tilsvarende måneder tilbage i 2016. Det lader med andre ord til, at stigende renter, inflation og stigende energi- og elpriser nu også begynder at lægge en dæmper på handelsaktiviteten på denne del af boligmarkedet, ligesom det er tilfældet for både huse og lejligheder.”

Færre sommerhushandler efter corona

Dvæler vi et øjeblik ved sommerhushandlen i de seneste år under coronapandemien fik mange danskere realiseret drømmen om at være sommerhusejer.

Det kunne den grad spores på antallet af gennemførte sommerhushandler i 2020, som var historisk højt, og som i gennemsnit lå på 1321 handler om måneden i løbet af året.

Den efterfølgende sommer blev der dog solgt færre sommerhuse, hvilket blandt andet kom til udtryk i juli 2021, hvor der blev solgt 940 sommerhuse på landsplan. Det var et fald på 38 procent i forhold til samme måned i 2020, hvor der i alt blev gennemført 1521 sommerhushandler.

Således skriver de seneste tal over sommerhushandler for juli 2022 sig ind i samme tendens, som vi oplevede sidste sommer, da vi her har set et fald på 33 procent.

Ifølge Birgit Daetz indikerer udviklingen, at vi bevæger os længere væk fra den påvirkning, coronapandemien har haft på sommerhusmarkedet.

”Under coronapandemien havde vi begrænsede muligheder for at rejse til udlandet, og blandt andet derfor steg efterspørgslen på sommerhuse herhjemme,” siger hun og tilføjer:

”I 2021 og særdeles i 2022 er rejseaktiveten steget blandt danskerne, som igen kan tage på ferie i udlandet. Det er forventeligt, at det viser sig i form af et fald i antallet af sommerhushandler. Samtidig plejer folk at fokusere på at holde sommerferie i stedet for at købe sommerhuse i juli måned, hvilket selvfølgelig også afspejler sig i de nye salgstal for juli.”

Her sælges der færre sommerhuse

Den kommune, som har oplevet et størst fald i antallet af sommerhushandler sammenlignet med sidste år, er Hjørring Kommune. Her er der solgt 63 procent færre sommerhuse i juli 2022 i forhold til samme måned i 2021. Dertil er der solgt 35 procent færre sommerhuse i Hjørring Kommune i juli i år sammenlignet med måneden forinden.  

Dernæst følger Slagelse Kommune, hvor der er solgt 55 procent færre sommerhuse sammenlignet med handelstallene for juli 2021, efterfulgt af Guldborgssund Kommune, hvor faldet lyder på 53 procent i samme periode.

Falder ikke alle steder  

Det er dog ikke alle steder i landet, at der er solgt færre sommerhuse end sidste år. Eksempelvis er antallet af handler mere end fordoblet i Lemvig Kommune, hvor der er solgt 57 procent flere sommerhuse i juli 2022 i forhold til juli 2021.

Også på solskinsøen Bornholm er der i juli i år solgt flere sommerhuse sammenlignet med sidste år, og her har man således oplevet en stingning på 43 procent i antallet af sommerhushandler.

Dermed er der fortsat godt gang i handlerne på Bornholm, som vi tidligere har beskrevet her på Boligsiden.

Dog er der på Bornholm blevet solgt otte færre sommerhuse i forhold til sidste måned, hvor der blev gennemført 28 sommerhushandler i juni 2022, mens der i alt blev solgt 20 sommerhuse i juli i år.

Udvikling i salget af sommerhuse:

Kommune

Antal solgte juli 2021

Antal solgte juni 2022

Antal solgte juli 2022

Ændring seneste måned:

Ændring seneste år:

Hjørring

30

17

11

-35%

-63%

Slagelse

22

25

10

-60%

-55%

Guldborgsund

38

21

18

-14%

-53%

Kalundborg

40

26

20

-23%

-50%

Halsnæs

36

28

19

-32%

-47%

Lolland

26

22

14

-36%

-46%

Ringkøbing-Skjern

75

40

41

2%

-45%

Jammerbugt

33

28

20

-29%

-39%

Vordingborg

18

16

11

-31%

-39%

Varde

36

34

22

-35%

-39%

Helsingør

14

5

10

100%

-29%

Syddjurs

42

41

31

-24%

-26%

Lejre

12

6

10

67%

-17%

Aalborg

24

20

20

0%

-17%

Gribskov

50

43

45

5%

-10%

Tønder

13

12

12

0%

-8%

Odsherred

67

60

62

3%

-7%

Langeland

14

3

13

333%

-7%

Kolding

10

8

10

25%

0%

Frederikshavn

20

14

20

43%

0%

Mariagerfjord

18

15

20

33%

11%

Frederikssund

22

20

25

25%

14%

Norddjurs

18

32

21

-34%

17%

Bornholm

14

28

20

-29%

43%

Lemvig

7

5

11

120%

57%

Hele landet

943

786

655

-17%

-31%

(Tabellen viser handelsaktiviteten i de kommuner, som har haft flest salg af sommerhuse i juli 2022. Der er kun medtaget kommuner, der har haft minimum 10 sommerhushandler i juli 2022. Kilde: Boligsiden)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce