FinansBureauet

Sommerhuspriserne steg i juni og nærmer sig sidste års niveau

Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at sommerhuspriserne steg med 0,6 procent den seneste måned. Det betyder, at priserne for sommerhuse i Danmark så småt begynder at nærme sig niveauet for samme tidspunkt sidste år. Se, hvordan priserne har udviklet sig i sommerhuskommunerne her.

Siden februar i år er sommerhuspriserne stille og roligt steget måned for måned.

Og nu viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks, at priserne for sommerhuse igen steg fra maj til juni måned med 0,6 procent.

Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris for et sommerhus i Danmark nu ligger på 22.819 kroner per kvadratmeter.

Og med den seneste måneds stigning betyder det samtidig, at sommerhuspriserne efterhånden begynder at nærme sig sidste års niveau.

Sammenligner man sommerhuspriserne for juni i år med samme måned sidste år, er det nuværende prisleje nemlig blot 1,7 procent under sidste års niveau.

”Markedet for sommerhuse blev generelt set ramt lidt senere og mindre kraftigt af de prisfald, der gjorde sig gældende i efteråret sidste år og frem til vinteren i år, sammenlignet med markedet for helårsboliger,” forklarer Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Og i kombination med de seneste måneders prisstigninger gør det, at juni-priserne nu nærmer sig niveauet for samme måned sidste år. En del af forklaringen er blandt andet, at sommerhusenes popularitet synes at fortsætte igen i år. Samtidig er der ganske få sommerhuse til salg, og det bidrager til at skubbe priserne op.”

Tallene for juni måned markerer desuden afslutningen af første halvår 2023. Og anskuer vi prisudviklingen med de briller, er sommerhuspriserne steget med 3,5 procent fra december sidste år til juni i år.

Det svarer til, at et gennemsnitligt sommerhus på 70 kvadratmeter er steget med lidt over 53.000 kroner i perioden.

Sådan er prisudviklingen for sommerhuskommunerne

Boligsiden har samlet et overblik over de 20 mest populære sommerhuskommuner og taget temperaturen på, hvordan sommerhuspriserne har udviklet sig her.

Fra maj til juni måned i år er sommerhuspriserne steget i ni ud af de 20 kommuner, mens de er stagneret i to kommuner i perioden og faldet i de resterende kommuner.

Det gælder for ni af kommunerne, at sommerhuspriserne for juni i år ligger på niveau eller over salgspriserne for samme tidspunkt sidste år.

LÆS OGSÅ: Top-20: Her er de mest populære sommerhuskommuner i Danmark

Se, hvordan priserne har udviklet sig i de 20 kommuner her:

Kommune

Salgspris (kr. pr. kvm.) juni 2023

Månedlige ændring

Årlige ændring

Bornholm

         23.056

-7,1%

-1,4%

Frederikshavn

         18.424

-10,2%

-8,8%

Frederikssund

         19.058

5,6%

5,8%

Gribskov

         37.255

-3,1%

-5,5%

Guldborgsund

         17.869

-2,9%

1,7%

Halsnæs

         31.098

3,8%

7,9%

Hjørring

         21.426

-8,4%

-4,2%

Jammerbugt

         21.267

-4,3%

-2,1%

Kalundborg

         17.349

4,1%

1,8%

Lolland

         13.519

2,6%

6,8%

Mariagerfjord

         13.274

3,8%

-7,1%

Norddjurs

         17.801

-0,1%

13,4%

Odsherred

         28.553

2,9%

0,2%

Ringkøbing-Skjern

         20.726

-0,1%

-1,7%

Slagelse

         19.218

1,2%

-7,0%

Syddjurs

         22.472

-0,8%

-0,6%

Thisted

         16.043

-8,3%

-3,1%

Varde

         22.192

3,0%

-1,0%

Vordingborg

         18.745

8,1%

4,7%

Aalborg

         12.135

-6,5%

-6,1%

Hele landet

         22.819

0,6%

-1,7%

Tabellen viser, hvad den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse (kr. pr. kvm.) er i juni 2023. Dertil fremgår den procentuelle ændring, når denne sammenlignes med salgspriserne for hhv. maj 2023 (månedlige ændringer) og juni 2022 (årlige ændringer). Kilde: Boligsidens Markedsindeks

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce