Solcelleanlæg giver dobbelt afkast af aktier
Et solcelleanlæg på taget er langt bedre end penge i banken. Og dobbelt så godt som en investering i aktier. Det viser nye beregninger fra FinansBureauet.
Høje energipriser, lave finansieringsomkostninger, mere effektive solcelleanlæg, konkurrence blandt udbydere og attraktive skatteregler har efterhånden gjort en investering i et solcelleanlæg så attraktivt, at det er mere end almindeligt svært at finde argumenter for ikke at udsmykke sit tag med et sådant anlæg.
Faktisk er en investering i et solcelleanlæg nu efterhånden så attraktivt, at man ved at investere i et solcelleanlæg til sit hjem kan opnå et afkast, der er dobbelt så højt, som hvis man i stedet investerede pengene i aktier.
Det viser et konkret regneeksempel. FinansBureauet har via gratissolcelletilbud.dk indhentet tre tilbud på et 6 watt peak anlæg, med den billigste pris på 126.650 kr. Håndværkeromkostningerne ved installationen er estimeret til omkring 15.000 kroner. Hvis der benyttes den såkaldte skematiske ordning, kan denne udgift, takket være boligjobordningen, trækkes fra som et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på omkring 32-33 %. Det bevirker, at den reelle udgift til anlægget er omkring 121.650 kr.
Anlægget estimeres at give en årlig besparelse på elregningen på 12.175 kr. Hvis førnævnte skematiske ordning benyttes, er besparelsen de facto skattefri. Det betyder, at man i det konkrete tilfælde får et afkast på godt 10 procent ved investeringen i solcelleanlægget.
Og det er et afkast, som det er meget svært at hamle op med. En investering i C20 aktier har i gennemsnit gennem de sidste 10 år givet et afkast på 6,7 procent. Efter skat giver det et afkast på højest 4,9 procent, hvilket altså er under det halve af afkastet på solcelleanlægget. Samtidig er afkastet fra solcelleanlægget et langt mere stabilt afkast, og dermed mere sikkert, end afkastet på aktier, som kan svinge voldsomt fra år til år.
Afkastet på solcelleanlægget kan tilmed blive endnu større, hvis man, i stedet for den skematiske metode, benytter den såkaldte regnskabsmæssige metode til at opgøre mellemværendet med skattevæsenet, da den bl.a. giver mulighed for i starten årligt at afskrive op til 25 procent af anlæggets værdi. Men det er en regnskabsmæssigt tungere metode, og skal man have revisorassistance hertil, kan gevinsten hurtigt forsvinde. Og da man samtidig risikerer beskatning af værdien af solcelleanlægget ved salg af boligen, vil den skematiske metode ofte være at foretrække.
