FinansBureauet

Små prisstigninger i højsæsonen

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for udviklingen på ejendomsmarkedet i april. Boligpriserne er stigende for både enfamiliehuse og ejerlejligheder. Huspriserne steg således 1,4 pct. i forhold til marts, mens at lejlighederne steg med beskedne 0,2 pct. De 0,2 pct. understreger, at der er sket en vis opbremsning på lejlighedsmarkedet. I den forbindelse er det værd at nævne, at april er en af de måneder, hvor der grundet sæson altid er høj aktivitet og stigende boligpriser. Korrigerer man således for sæson, er der ikke meget prisstigning tilbage på lejlighedsmarkedet. Vi kommer således ikke uden om, at den politiske regulering har bremset lejlighedsmarkedet op.

Ser man på udviklingen hen over tolv måneder er der dog stadigvæk tale om forholdsvis pæne afkast til både lejlighedsejerne og husejerne. Husene er således over en bred kam steget med 4,8 pct. hen over året. Lejlighederne er steget med 6,4 pct. Det er afkast der er til at tage at føle på, særligt hvis man sammenligner med at den effektive rente på en 30-årig realkreditobligation aktuelt kun er en spids over 2 pct. En husejer med et hus til en værdi på 2 millioner kroner har således tjent 96.000 kr. ved at sove i huset de sidste tolv måneder. Tilsvarende har en lejlighedsejer tjent 128.000 kr. Der sker således en vis formueopbygning i mursten for øjeblikket og med en fart der er svær at matche i andre aktivklasser. De ændre dog ikke ved at markedet er i en opbremsende fase i forhold til udviklingen på lejligheder.   

Handelsaktiviteten er da også faldet, hvilket ofte er første skridt på vejen mod egentlige prisfald. I tremåndersperioden februar-april er handelsaktiviteten for lejligheder faldet med 7,4 pct. i forhold til samme periode i fjor. Tilsvarende er handelsaktiviteten steget med 1,6 pct. for parcelhuse. Vi er således også i en situation, hvor det nu er husmarkedet der rykker. Efter at ejerlejlighederne igennem lang tid har været i udbrud. Når det er sagt har lejlighederne dog en del at give af, hvorfor bytteforholdet mellem lejligheder og huse er historisk højt. Det kræver bare at man kan sælge sin lejlighed til prisen – det er måske nok mere tvivlsomt. April er dog højsæson, hvorfor handelsaktiviteten isoleret i april gik op med 1 pct. for begge ejendomstyper.

Venlig hilsen

Mikkel Høegh
Afdelingsdirektør
Presse- og Øk. Sekretariat

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce