Skylder du mere væk end gennemsnittet?
Se her om din gæld er større eller mindre end den gennemsnitlige danskers gæld
Danskerne er blevet yderst påpasselige med at stifte gæld. Det er konklusionen på netop offentliggjorte tal fra Danmarks Nationalbanks kvartalsvise finansielle konti for 2. kvartal 2013.
Tallene viser nemlig, at de danske husholdningers gæld faldt fra 2.742 mia. kr. i 1. kvartal 2013 til 2.729 mia. kr. i 2. kvartal 2013. Det svarer til et fald på 13 mia. kr., hvilket selv sagt er betydeligt mindre end de 29 mia. kr., som danskernes gæld i gennemsnit er steget med pr. kvartal siden statistikkens begyndelse i 1999, og de 17 mia. kr., som danskernes gæld er steget med pr. kvartal siden finanskrisen for alvor gjorde sig indtog. Det fortæller boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.
Omregner man dagens tal til individniveau, så får man, at en gennemsnitlig dansker (stor som lille) nu skylder 487.031 kr. væk mod 489.666 kr. i 1. kvartal 2013. Derved er den gennemsnitlige danskers gæld faldet med 2.635 kr. det seneste kvartal. Det må betragtes som en retning, der går mod den normale tendens, eftersom en gennemsnitlig dansker har øget sin gæld med 4.858 kr. pr. kvartal de sidste 14 år, og med 2.613 kr. pr. kvartal siden finanskrisen.
Fra 1. til 2. kvartal 2013 steg danskernes gæld til boligrelatererede formål ifølge Nationalbankens MFI-statistik fra 1.729 mia. kr. til 1.732 mia. kr., dvs. med 3 mia. kr. Men selv om der er tale om en lille stigning, så ligger beløbet dog væsentligt lavere den kvartalsvise gældsoptagelse på 20 mia. kr., som gennemsnittet har ligget på de seneste 14 år.
Konklusionen er således meget klar – danskerne er blevet yderste påpasselige med at stifte gæld, og selv en realkreditrente på i omegnen af 0,5 pct. kan ikke lokke dem, fortæller Lise Nytoft Bergmann.
De lave realkreditrenter betyder nemlig, at de danskere, der har et rentetilpasningslån og afdrager på deres gæld, gør det med fuld skrue, og det holder udlånsvæksten i skak. Et realkreditlån er nemlig skruet sådan sammen, at man afdrager meget, når renten er lav, og lidt, når renten er høj. Renten har dog været lav siden 2010, hvorfor faldet i danskernes låneoptagelse i 2. kvartal ikke alene kan forklares med denne faktor.
Den bedste forklaring er derfor, at danskerne fortsat er sig smerteligt bevidst om finanskrisens lektion 1 – nemlig at aktiver som fx boliger lynhurtigt kan falde i værdi, uden at gælden nødvendigvis gør det samme.
Derfor er en vis polstring og et vist mådehold på gældssiden en ganske naturlig reaktion. I takt med at fremtiden begynder at tegne lysere, forventer vi, at danskerne vil give lidt mere lods, og at gælden – herunder ikke mindst den billige realkreditgæld – igen vil begynde at stige, fortæller Lise Nytoft Bergmann.
Tallene viser nemlig, at de danske husholdningers gæld faldt fra 2.742 mia. kr. i 1. kvartal 2013 til 2.729 mia. kr. i 2. kvartal 2013. Det svarer til et fald på 13 mia. kr., hvilket selv sagt er betydeligt mindre end de 29 mia. kr., som danskernes gæld i gennemsnit er steget med pr. kvartal siden statistikkens begyndelse i 1999, og de 17 mia. kr., som danskernes gæld er steget med pr. kvartal siden finanskrisen for alvor gjorde sig indtog. Det fortæller boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.
Omregner man dagens tal til individniveau, så får man, at en gennemsnitlig dansker (stor som lille) nu skylder 487.031 kr. væk mod 489.666 kr. i 1. kvartal 2013. Derved er den gennemsnitlige danskers gæld faldet med 2.635 kr. det seneste kvartal. Det må betragtes som en retning, der går mod den normale tendens, eftersom en gennemsnitlig dansker har øget sin gæld med 4.858 kr. pr. kvartal de sidste 14 år, og med 2.613 kr. pr. kvartal siden finanskrisen.
Fra 1. til 2. kvartal 2013 steg danskernes gæld til boligrelatererede formål ifølge Nationalbankens MFI-statistik fra 1.729 mia. kr. til 1.732 mia. kr., dvs. med 3 mia. kr. Men selv om der er tale om en lille stigning, så ligger beløbet dog væsentligt lavere den kvartalsvise gældsoptagelse på 20 mia. kr., som gennemsnittet har ligget på de seneste 14 år.
Konklusionen er således meget klar – danskerne er blevet yderste påpasselige med at stifte gæld, og selv en realkreditrente på i omegnen af 0,5 pct. kan ikke lokke dem, fortæller Lise Nytoft Bergmann.
De lave realkreditrenter betyder nemlig, at de danskere, der har et rentetilpasningslån og afdrager på deres gæld, gør det med fuld skrue, og det holder udlånsvæksten i skak. Et realkreditlån er nemlig skruet sådan sammen, at man afdrager meget, når renten er lav, og lidt, når renten er høj. Renten har dog været lav siden 2010, hvorfor faldet i danskernes låneoptagelse i 2. kvartal ikke alene kan forklares med denne faktor.
Den bedste forklaring er derfor, at danskerne fortsat er sig smerteligt bevidst om finanskrisens lektion 1 – nemlig at aktiver som fx boliger lynhurtigt kan falde i værdi, uden at gælden nødvendigvis gør det samme.
Derfor er en vis polstring og et vist mådehold på gældssiden en ganske naturlig reaktion. I takt med at fremtiden begynder at tegne lysere, forventer vi, at danskerne vil give lidt mere lods, og at gælden – herunder ikke mindst den billige realkreditgæld – igen vil begynde at stige, fortæller Lise Nytoft Bergmann.
