FinansBureauet

Skattefradrag du selv skal angive

Skattefradrag du selv skal angive

En stor del af vores indtjening om året går til SKAT med en af de højeste skatteprocenter i verden. Det behøver ikke at være noget dårligt, men til en vis grad, kan det stadig føles som for meget. Når det er sagt, er man ikke nødsaget til at bedrage systemet, for at minimere sine skatteudgifter hvert år. Sætter man sig en smule ind i det hele, så viser det sig, at vi har en række skattefradrag, som vi selv skal angive i vores forskudsopgørelse. Følg med:

1. Fradrag du selv skal angive

Befordringsfradrag. Bor du mere end 12 km fra din arbejdsplads? Så kan der potentielt være mange penge for dig at hente om året, hvis du er opmærksom på det og husker at angive det i din forskudsopgørelse. Befordringsfradraget beregnes ud fra hvor langt du har til arbejde, samt hvor mange gange om året du transporterer dig den aktuelle distance. Dog har dit transportmiddel eller dine transportudgifter ingen indflydelse på selve fradraget.

Fradrag for renter. Er du i gang med at betale renter af på et lån, som f.eks. banklån, realkreditlån, forbrugslån hos et finansieringsselskab eller renter på en kontokortordning, så er det muligt at få et skattefradrag for disse renteudgifter.

Kontingent til a-kasse eller fagforening. Er du medlem af en a-kasse eller en fagforening kan du få fradrag på det kontingent du betaler for dit medlemskab. For a-kasser er der ikke noget loft over beløbet, du kan få fradrag på. men på fagforeninger er der et fradragsloft på 6.000 kr.

Donationer til velgørenhedsorganisationer. I Danmark er det også muligt, at få fradrag på donationer til velgørenhedsorganisationer. Det vil sige at du har et fradrags loft på op til 15.000 kr. som vil gå skattefrit.

2. Tjek din forskudsopgørelse!

Det er vigtigt, at du tjekker din forskudsopgørelse for at få implementeret din indkomstændringer og forhold hurtigst muligt, så det når med i regnskabet. Allerede fra november kan du gå ind og rette til i din forskudsopgørelse, hvis du har større ændringer, der skal noteres eller fradrag der skal medregnes. Her skal du logge ind med NemID, hvor dine ændringer derefter automatisk vil indgå i årsopgørelsen allerede fra den første i næstkommende måned og endeligt kan ses fra d. 14. marts 2016 på https://tastselv.skat.dk/

Få den fulde guide til SKAT her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce