FinansBureauet

SKAT vinder næsten altid

En ny statistik viser, at SKAT vinder 8 ud af 10 retssager.

SKAT vinder næsten altid

Det er mere end almindeligt svært for skatteyderne at vinde over skattemyndighederne i retten. Det viser en helt ny statistik fra revisorernes brancheforening, FSR - danske revisorer. I blot en ud af ti sager får skatteyderen fuldt medhold, mens skattemyndighederne vinder helt eller delvist i samtlige andre sager. Og i 83,7 % af sagerne får skattemyndighederne fuldt medhold.

Ikke alene er de statistiske chancer for at vinde meget små. Men siden 2009 har selskaber og fonde ikke engang haft mulighed for at få godtgjort deres omkostninger ved retssager mod SKAT. Heller ikke hvis sagen vindes. Og de to ting kan, ifølge FSR ? danske revisorers skatteudvalgsformand John Bygholm, få konsekvenser for retssikkerheden. ?Sandsynligheden for at vinde er dårlig, og samtidig kan det blive en bekostelig affære - også selvom man vinder. Det er man godt klar over ude i virksomhederne, og derfor skal der være store beløb på spil, før man overvejer at indbringe en sag for domstolene. Det kan få den uheldige konsekvens, at en stor del af SKAT?s afgørelser aldrig bliver prøvet ved domstolene, og det er uheldigt for retssikkerheden, at en myndighed på den måde næsten automatisk får ret,? siger John Bygholm.

Tilbage i 1977 fik skatteyderne helt eller delvist ret i over 30 % af sagerne, mens tallet i 2002 var faldet til knap 20 %. Og i dag er tallet altså nede på omkring 16 %.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce