FinansBureauet

Skær 46 procent af boligprisen

Skær 46 procent af boligprisen
Der er mange penge at spare, hvis man køber en villa på tvangsauktion. Det viser en undersøgelse fra boliga, på baggrund af tal fra itvang.dk. Ifølge undersøgelsen bliver boliger på tvangsauktion i gennemsnit handlet til en pris, som ligger 42 procent under den offentlige vurdering. Og da villaer i fri handel i gennemsnit bliver handlet til en pris, som ligger 4,4 procent over den offentlige vurdering, er den samlede besparelse altså godt 46 procent. 
 
Ikke mindst Region Sjællands villaer bliver handlet meget billigt, med en gennemsnitlig pris som ligger 47 procent under den offentlige vurdering. I hovedstadsregionen er forskellen kun 28 procent, mens køberne af villaer på tvangsauktion i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark har betalt henholdsvis 43 procent, 45 procent og 39 procent mindre end den offentlige vurdering.

 Til "gengæld" for den høje rabat får man en langt ringere sikkerhed end ved en almindelig bolighandel. Man køber således boligen som beset, og da der ikke udarbejdes en tilstandsrapport for ejendommen i forbindelse med en tvangsauktion, er det heller ikke muligt at tegne en ejerskifteforsikring. Ligeledes er der heller ikke nogen ejendomsmægler at hænge eventuelle fejlagtige oplysninger op på. Men er man parat til at løbe den ekstra risiko, der er i forbindelse med køb af bolig på tvangsauktion, er der altså mange penge at spare.
   
 Bliv medlem af FinansBureauet.dk og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin Limitless Living - Tilmeld dig her
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce