Sidste udkald: Tjen en formue på efterlønnen
Så er det ved at være absolut sidste udkald, hvis man vil droppe ud af efterlønsordningen. Og rigtig mange vil kunne score en formue ved at droppe ordningen
Nu ringes der snart med klokken for dem, som endnu ikke har besluttet sig for, om pengene skal blive stående i efterlønsordningen og trække støv (og en smule renter), eller om pengene skal trækkes ud og sættes i arbejdet.
Helt overordnet drejer efterlønsvalget sig om tre muligheder. Man kan enten vælge at droppe ordningen her og nu og indkassere den skattefrie gevinst som en engangsudbetaling. Eller man kan vælge at blive i ordningen for at benytte sig af muligheden for at gå på efterløn, når tid er. Endelig kan man vælge at blive i efterlønsordningen udelukkende af den årsag, at man ønsker at score den skattefrie gevinst på 147.516 kr., man får udbetalt, den dag man går på folkepension, hvis man ikke har benyttet sig af muligheden for at få efterløn.
Overvejer man sidstnævnte mulighed, skal man dog tænke sig om en ekstra gang. Ganske vist viser beregninger, at man vil få op til 71.000 kr. mere ud af at forblive i ordningen (afhængigt af ens nuværende alder) og hæve den skattefrie præmie på 147.516 kr. Men de beregninger tager ikke højde for, at man i en lang række tilfælde vil kunne opnå en højere forrentning af pengene ved at hæve pengene skattefrit allerede nu, end ved at lade pengene stå i efterlønsordningen og lade dem forrente med satsreguleringsprocenten. Det gælder eksempelvis, hvis man kan benytte den skattefrie udbetaling til at nedbringe gælden på et dyrt boliglån, som de fleste yngre boligejere trækkes med.
Et eksempel. En boligejer midt i 40´erne træder ud af efterlønsordningen og modtager en skattefri udbetaling på 66.911 kr. De penge benytter boligejeren til at nedbringe gælden på det 30 årige 9 procents boliglån i huset fra 200.000 til 133.089 kr. På grund af gældsnedbringelsen kan boligejeren skære 19 år af løbetiden på lånet. Det medfører en samlet rentebesparelse på 204.391 kr. efter skat. Da boligejeren samtidig sparer 69.293 kr. i nettobidrag på ikke længere at skulle betale til efterlønsordningen, bliver hans samlede gevinst ved at træde ud af efterlønsordningen her og nu på 340.595 kr. Hvilket altså er godt 193.000 kr. mere end den skattefrie gevinst på 147.516 kr., som tilmed er betinget af, at man har fuldtidsarbejde de sidste 3 år frem til folkepensionsalderen.
Med i overvejelserne skal dog også, at man ved at udmelde sig af efterlønsordningen fraskriver sig retten til at få et såkaldt seniorjob, som kommunerne skal stille til rådighed for ældre folk, som er ved at ryge ud af dagpengesystemet - i op til 5 år før de når efterlønsalderen. Men allerede nu brokker kommunerne sig meget over ordningen, og bliver den for ”populær” vil den næsten med statsgaranti blive afskaffet inden de fleste får mulighed for at gøre brug af den.
Helt overordnet drejer efterlønsvalget sig om tre muligheder. Man kan enten vælge at droppe ordningen her og nu og indkassere den skattefrie gevinst som en engangsudbetaling. Eller man kan vælge at blive i ordningen for at benytte sig af muligheden for at gå på efterløn, når tid er. Endelig kan man vælge at blive i efterlønsordningen udelukkende af den årsag, at man ønsker at score den skattefrie gevinst på 147.516 kr., man får udbetalt, den dag man går på folkepension, hvis man ikke har benyttet sig af muligheden for at få efterløn.
Overvejer man sidstnævnte mulighed, skal man dog tænke sig om en ekstra gang. Ganske vist viser beregninger, at man vil få op til 71.000 kr. mere ud af at forblive i ordningen (afhængigt af ens nuværende alder) og hæve den skattefrie præmie på 147.516 kr. Men de beregninger tager ikke højde for, at man i en lang række tilfælde vil kunne opnå en højere forrentning af pengene ved at hæve pengene skattefrit allerede nu, end ved at lade pengene stå i efterlønsordningen og lade dem forrente med satsreguleringsprocenten. Det gælder eksempelvis, hvis man kan benytte den skattefrie udbetaling til at nedbringe gælden på et dyrt boliglån, som de fleste yngre boligejere trækkes med.
Et eksempel. En boligejer midt i 40´erne træder ud af efterlønsordningen og modtager en skattefri udbetaling på 66.911 kr. De penge benytter boligejeren til at nedbringe gælden på det 30 årige 9 procents boliglån i huset fra 200.000 til 133.089 kr. På grund af gældsnedbringelsen kan boligejeren skære 19 år af løbetiden på lånet. Det medfører en samlet rentebesparelse på 204.391 kr. efter skat. Da boligejeren samtidig sparer 69.293 kr. i nettobidrag på ikke længere at skulle betale til efterlønsordningen, bliver hans samlede gevinst ved at træde ud af efterlønsordningen her og nu på 340.595 kr. Hvilket altså er godt 193.000 kr. mere end den skattefrie gevinst på 147.516 kr., som tilmed er betinget af, at man har fuldtidsarbejde de sidste 3 år frem til folkepensionsalderen.
Med i overvejelserne skal dog også, at man ved at udmelde sig af efterlønsordningen fraskriver sig retten til at få et såkaldt seniorjob, som kommunerne skal stille til rådighed for ældre folk, som er ved at ryge ud af dagpengesystemet - i op til 5 år før de når efterlønsalderen. Men allerede nu brokker kommunerne sig meget over ordningen, og bliver den for ”populær” vil den næsten med statsgaranti blive afskaffet inden de fleste får mulighed for at gøre brug af den.
