Servitutter og lokalplaner kan være svære at gennemskue og forstå
Hvad betyder servitutter og lokalplaner egentlig for en ejendom? Og hvilke begrænsninger kan de udgøre for ens boligdrømme? Danske BOLIGadvokater giver her gode råd
’’Det er de færreste, der køber en bolig, der er 100% som ønsket. Man sætter sit eget præg, renoverer og bygger om. Har man lige købt et nyt hus, er det derfor kedeligt at opdage, at lokalplaner eller servitutter kan sætte en stopper for den ombygning, man havde tænkt sig’’, forklarer Niels Erlandsen, advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.
De værdiforringende begrænsninger gemmer sig ofte i bestemmelser om andres adgang til ejendommen, brugsret til stier på grunden, omkostninger til fællesarealer, naboers adgang til installationer på ejendommen eller naboens ret til at benytte sit eget areal. ’’En køber opdagede eksempelvis flere år efter købet, at en tinglyst servitut på el-ledninger i jorden spændte ben for, at han kunne opføre en tilbygning - selvom der allerede forelå en byggetilladelse fra kommunen’’, fortæller Niels Erlandsen. Lokalplaner kan ligeledes lægge begrænsninger på ejendommen, f.eks. hvordan boligen skal se ud i forhold til materialevalg, højde og udseende med farver, vinduer og tagtype.
”Det er ikke helt nemt at gennemskue, hvilke servitutter og hvilke elementer i lokalplanerne, som er værdiforringende, men de kan have meget store konsekvenser for boligkøberne og bør derfor gennemgås, før prisen boligen færdigforhandles”, afslutter Tina Bach, advokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater, som opfordrer til at få rådgivning i forbindelse med boligkøb.
Tjeklisten
- Grundejerforeningen
- Krav til højden på hæk og hegn
- Krav til udformning og farver på en bygning
- Vedligeholdelse og brugsret til fælles indkørsel eller fælles vej
- Offentlig brugsret til en sti, der fx går gennem din grund
- Bestemmelser om fælles afløbsledninger, forsyningsledninger mv.
- Specifikke krav til brugen af en bygning
- Krav om grundvandsbeskyttelse