FinansBureauet

Se udviklingen i huspriserne der hvor du bor

Salgspriserne for villaer og rækkehuse tog en slapper i juni måned, hvor priserne er stagneret med en stigning på blot 0,4 procent på landsplan. Men sådan ser billedet ikke nødvendigvis ud, der hvor du bor. Tjek udviklingen lokalt i kommunerne her.

Uanset om du står og skal sælge dit hus, eller du måske er på jagt efter dit kommende hjem, er der god grund til at følge med i salgsprisernes udvikling.

Nye tal fra Boligsiden Markedsindeks har netop vist en generel stagnerende tendens for huspriserne i juni. Således er priserne steget med beskedne 0,4 procent den seneste måned på landsplan.

Men én ting er, hvordan det samlede billede ser ud i hele landet. Noget andet er, hvordan nuancerne i statistikken tager sig ud i de enkelte dele af landet.

”Vi er i en brydningstid på boligmarkedet, og den overordnede historie er, at huspriserne er stabile. Det er også billedet i de fleste af landets kommuner, hvor udsvingene i priserne i den seneste måned er af mindre størrelse. Men når det er sagt, er der også enkelte steder, hvor priserne har fået både et pænt skub op og ned i juni,” fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Et land delt i minus og i plus

Boligsiden har herunder lavet en samlet opgørelse, hvor du kan se udviklingen i salgspriserne for villaer og rækkehuse i netop den kommune, som du er interesseret i.

Overordnet har der i den seneste måned været tale om stigende priser i hele 40 kommuner, imens 39 kommuner har oplevet et fald i priserne. I de resterende 19 kommuner har der enten været tale om et uændret niveau i salgspriserne, eller også har der ikke været tilstrækkeligt med handler til at kunne beregne statistik.

Der er med andre ord næsten ligevægt mellem minus- og plussiden i den lokale udvikling i huspriserne.

Dermed er der også ekstra god grund til at undersøge udviklingen lokalt netop nu, hvis du skal købe eller sælge bolig, for billedet ser forskelligt ud fra kommune til kommune.

Se udviklingen i salgspriserne for villaer og rækkehuse i alle kommuner her på Boligsiden.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce