Se den seneste udvikling i sommerhussalget her
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt flere sommerhuse på landsplan i maj, end der gjorde i april. Se antallet af solgte sommerhuse i sommerhuskommunerne her.
Der blev i alt solgt 966 sommerhuse i Danmark i maj måned, viser nye handelstal fra Boligsiden.
Dermed steg antallet af solgte sommerhuse med 5,1 procent i maj sammenlignet med april.
Derudover ligger sommerhussalget for maj i år 5,7 procent over det gennemsnitlige maj-salg af sommerhuse i årene 2015-2019, som er den seneste normal på boligmarkedet før corona.
”Sammenlignet med de seneste år er der i år tale om en beskeden stigning i antallet af solgte sommerhuse fra april til maj. Det kan blandt andet hænge sammen med, hvornår påsken falder, fordi mange – især sommerhuskøbere – bruger påskedagene til at besøge åbent-hus-arrangementer, og så går der gerne nogle uger, indtil de besøg potentielt ender som realiserede handler,” siger Kasper Fredløv Sonberg, som er boligøkonom og dataanalytiker hos Boligsiden.
”I år faldt påsken tidligt i slutningen af marts, hvilket alt andet lige betyder, at mange påskehandler blev lukket i april, hvor vi i øvrigt også så et pænt antal sommerhushandler. Derfor ville det også give mening, at salgsresultatet for maj er lidt lavere, end det måske ellers ville have været, hvis påsken havde ligget senere i år,” fortsætter han.
Sådan gik salget i sommerhuskommunerne
I 10 ud af de i alt 25 kommuner, der indgår i Boligsidens opgørelse, er sommerhussalget steget fra april til maj.
Der, hvor stigningen er størst, er i Lolland Kommune, hvor der blev solgt 37 sommerhus i maj, som er tre gange så mange som blev solgt i april.
Dog er det i Odsherred Kommune, at der blev solgt absolut flest sommerhuse i maj. Således blev der indgået 84 sommerhushandler i Odsherred Kommune i maj, som er 31,3 procent flere end i april.
Se antallet af solgte sommerhuse i maj i kommunerne her:
Kommune |
Antal af solgte sommerhuse i maj 2024 |
Månedlig ændring |
Ændring ift. før corona |
Hele landet |
966 |
5,1% |
5,7% |
Odsherred |
84 |
31,3% |
-12,3% |
Gribskov |
58 |
16,0% |
-26,2% |
Ringkøbing-Skjern |
53 |
-32,9% |
17,3% |
Guldborgsund |
41 |
20,6% |
34,0% |
Syddjurs |
40 |
-4,8% |
1,0% |
Varde |
40 |
-9,1% |
-1,5% |
Jammerbugt |
38 |
-7,3% |
17,3% |
Lolland |
37 |
208,3% |
156,9% |
Halsnæs |
35 |
45,8% |
-18,2% |
Kalundborg |
28 |
16,7% |
5,3% |
Frederikssund |
28 |
0,0% |
6,9% |
Aalborg |
25 |
19,0% |
1,6% |
Norddjurs |
22 |
-8,3% |
25,0% |
Hjørring |
21 |
-22,2% |
-0,9% |
Bornholm |
19 |
-17,4% |
-18,8% |
Vordingborg |
19 |
-17,4% |
-3,1% |
Frederikshavn |
17 |
6,3% |
13,3% |
Thisted |
17 |
-34,6% |
14,9% |
Slagelse |
16 |
-33,3% |
-5,9% |
Mariagerfjord |
15 |
7,1% |
10,3% |
Skive |
15 |
-11,8% |
44,2% |
Helsingør |
14 |
100,0% |
-12,5% |
Næstved |
14 |
0,0% |
22,8% |
Nordfyns |
14 |
-12,5% |
9,4% |
Vesthimmerlands |
10 |
-28,6% |
-20,6% |
Tabellen viser antallet af solgte sommerhuse i maj 2024 i de udvalgte kommuner samt hele landet. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med hhv. april 2024 (månedlig ændring) og det gennemsnitlige maj-salg af sommerhuse i årene 2015-2019 (ændring ift. før corona). Kilde: Boligsiden