Sats på rentestigninger og tjen 80.000 kr.
Kommer der rentestigninger, kan man høvle mest af gælden ved at vælge et afdragsfrit lån.
Det afdragsfrie lån er ofte blevet udskældt som det mest usikre boliglån på denne jord. Og boligejere der formastede sig til at optage et sådant lån var skyld i både egen og samfundsøkonomiens undergang. Men sandheden er, at et afdragsfrit lån faktisk er det mest sikre af dem allesammen i tilfælde af rentestigninger. I alle tilfælde de fastforrentede af slagsen.
Et afdragsfrit fastforrentet lån har nemlig den særdeles behagelige egenskab, at restgælden ved lige præcis denne lånetype, falder mere end ved nogen anden lånetype i tilfælde af rentestigninger.
Tror man på, at renterne (både de korte og de lange) vil stige markant i de kommende år, bør man derfor hurtigst muligt suse ud af sit flekslån og over i et fastforrentet afdragfrit lån. Konverterer man fra et F1 lån med afdrag til et fastforrentet uden afdrag, vil man tilmed sidde billigere i det.
Herefter kan man trygt læne sig tilbage og nyde afdragsfriheden, uden at få dårlige nerver over udsigten til Trichets tolvte rentestigning på 3 måneder. Tværtimod kan man glæde sig over, at kunne skære en betragtelig del af restgælden af ved en efterfølgende skrå konvertering.
Ønsker man at spekulere i rentestigninger, er der imidlertid et par spilleregler, man skal følge. Man skal gå efter lån med længst mulig løbetid og lavest mulig kuponrente.
Og så, som sagt, skal lånet være afdragsfrit. Disse lån har nemlig den største korrigerede varighed. Den korrigerede varighed er et udtryk for, ud fra det aktuelle rente/kursniveau, hvor meget kursen på lånet svinger, hvis renten ændrer sig med 1 pct. point.
Og oversat til dansk betyder det, at et fastforrentet afdragsfrit lån med laveste kuponrente og længst løbetid, er det lån, hvor boligejeren vil kunne høvle mest af restgælden i tilfælde af rentestigninger. Men lige præcis hvor meget mere kan en boligejer med et fastforrentet afdragsfrit lån høvle af restgælden ved en rentestigning i forhold til en boligejer med et F1 lån?
FinansBureauet har bedt senior-økonom Mikkel Høegh fra BRFkredit regne på tallene. Ved en rentestigning på 1 % (ved uændret rentestruktur), vil boligejeren med et F1 lån med afdrag kunne skære 5.000 kr. af restgælden for hver lånt million kroner. En boligejer med et almindeligt 5% fastforrentet lån med udløb i 2041 vil kunne skære omkring 67.900 kr. af gælden, mens boligejeren med et fastforrentet afdragsfrit lån med udløb i 2041 vil kunne skære hele 79.400 kr. af restgælden for hver lånt million.
