Salget af lejligheder tog et mærkbart dyk i landets to største byer i juli
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der i juli blev solgt 841 lejligheder i hele landet. Det er det laveste månedsresultat i år, og ikke overraskende falder handelsaktiviteten mærkbart på landets to største markeder i København og Aarhus.
I juli måned blev der solgt 841 ejerlejligheder. Det er det laveste månedsresultat i år og samtidig det laveste resultat for juli måned siden 2011, hvor Boligsidens handelsstatistik går tilbage til.
”Vi har set en opbremsning i handlen med lejligheder siden foråret, hvor de stigende renter, energi- og elpriser samt inflation for alvor tog fart. Den opbremsning bringer her i juli antallet af handler ned på det laveste niveau i år, og selvom vi normalt ser færre handler i denne sommermåned, er de seneste handelstal udtryk for en markant lavere aktivitet end normalt på denne del af boligmarkedet,” siger Birgit Daetz.
Handlen halveret i juli
Ser vi nærmere på handlen med lejligheder på de to største markeder, nemlig i København og Aarhus kommuner, er aktiviteten ikke overraskende også faldet en del her.
I København blev der i juli måned solgt 225 ejerlejligheder, imens antallet af handler i Aarhus endte på 65. Det er for begge kommuner laveste månedsresultat i år, og det er samtidig ikke set lavere i en juli måned tilbage til 2011, hvor Boligsidens handelstal strækker sig tilbage til.
”De 225 handler i København er cirka halvdelen af, hvad vi i langt de fleste år i statistikken har set i juli måned, og det samme gælder i Aarhus. Det vidner om, at der er sket et skifte i handelsaktiviteten. Det bliver interessant at se, hvad der sker i den kommende tid. Boligsidens seneste ugetal viser, at handlen er steget en smule i de seneste to uger, men når det er sagt, sælges der fortsat en del færre lejligheder end gennemsnittet for de tidligere år,” siger Birgit Daetz.
Ugetallene, som Birgit Daetz henviser til, viser, at handlen med ejerlejligheder på ugebasis nåede laveste niveau i uge 30 i år, hvor der blev solgt 166 lejligheder. Siden er aktiviteten steget en smule, og der blev således solgt 241 lejligheder i sidste uge. Men det er fortsat 31 procent færre end der i gennemsnit er solgt i samme uge i årene 2015-2019.
Salget af ejerlejligheder i årets første syv måneder de seneste fem år:
Måned |
2022 |
2021 |
2020 |
2019 |
2018 |
Januar |
1.646 |
2.117 |
1.510 |
1.265 |
1.529 |
Februar |
1.553 |
2.477 |
1.613 |
1.335 |
1.544 |
Marts |
1.650 |
2.589 |
1.301 |
1.561 |
1.525 |
April |
1.348 |
2.019 |
1.089 |
1.569 |
1.601 |
Maj |
1.400 |
2.016 |
1.581 |
1.598 |
1.666 |
Juni |
1.047 |
1.729 |
1.960 |
1.519 |
1.669 |
Juli |
841 |
1.418 |
1.904 |
1.491 |
1.442 |
(Kilde: Boligsiden)
Salget af ejerlejligheder i København og Aarhus i juli måned:
Måned |
Solgte i Københavns Kommune |
Solgte i Aarhus Kommune |
Juli 2022 |
225 |
65 |
Juli 2021 |
403 |
159 |
Juli 2020 |
648 |
198 |
Juli 2019 |
459 |
179 |
Juli 2018 |
464 |
146 |
Juli 2017 |
509 |
185 |
Juli 2016 |
569 |
218 |
Juli 2015 |
573 |
178 |
Juli 2014 |
551 |
163 |
Juli 2013 |
371 |
129 |
Juli 2012 |
338 |
84 |
Juli 2011 |
285 |
92 |
(Kilde: Boligsiden)