Sådan sparer man smartest op som barn og ung, og får en stærk økonomisk start på ungdomslivet

Mange af os har sikkert opdaget at pengene umærkeligt hober sig op på kontoen, simpelthen fordi at mulighederne for forbrug har været svære i lang tid. Og måske sker det samme for din teenager derhjemme efter en lang periode med lukkede barer, cafeer og butikker, samt et stop for fester mm. I hvert fald oplever vi også i Nykredit en stigende interesse fra unge, der ønsker at investere deres opsparing.

Men hvordan sparer man smartest op, når man er ung? Og hvilke klassiske faldgruber skal man passe på, når man vil give opsparingsråd til sine børn eller børnebørn? Der er mange penge at tjene på at gøre det rigtigt, hvilket kan være en uvurderlig hjælp som ung, fx til at få foden ind på det svære boligmarked, der kan synes uoverstigeligt for tiden, hvor priserne bare stiger og stiger.

Hvis vi starter med konklusionen først, så følger her en prioriteret opsparingsrækkefølge, som passer på de fleste:

1. Start med at fylde op på Børneopsparingen hver år – det kan blive til mange penge
2. Øvrig opsparing bør investeres via et alm. frit depot, i værdipapirer der giver kapitalindkomst
3. Og så skal Aktiesparekontoen på banen, når den unge tjener så meget, at personfradraget allerede udnyttes

Børneopsparingen er den mest attraktive opsparingsform vi har

Der må indsættes 6.000 kr. årligt på en børneopsparing, indtil der i alt er indsat 72.000 kr. Og hvert barn må kun have én børneopsparing.

Når reglerne er så restriktive, er det fordi, at skattereglerne er meget attraktive på børneopsparingen. I hele bindingsperioden vil al afkast fra henholdsvis aktieudbytter og – gevinster samt renter være skattefrie. Det fås ikke bedre.

Hvis man vil udnytte børneopsparingen optimalt, skal man huske på 3 vigtige ting: Kom i gang med at indbetale de 6.000 kr. årligt så tidligt som muligt, invester pengene undervejs, og lad opsparingen blive i det attraktive opsparingsmiljø længst muligt, dvs. til 21 år.

Den største faldgrube her, er at lade pengene stå kontant. Et konkret eksempel på dette er, at den unge som 21-årig kan stå med hele 63.000 kr. ekstra skattefrit i hånden, hvis pengene har været investeret undervejs, i stedet for at stå kontant til 0,25%. Står pengene kontant forventes en saldo ved 21 år på 75.000 kr. og investeres pengene, forventes en saldo på 138.000 kr.*

Der er altså potentielt rigtig mange penge at tjene på at tage en investeringsrisiko, og risikoen er er alt andet lige noget lavere på grund af den lange tidshorisont.

Kapitalindkomst kan indeholdes i personfradraget

Hvis den unge kan opspare mere end det årlige beløb på børneopsparing, så giver fri opsparing mening. Dvs. at man i sin bank får oprettet et helt alm. depot og tilknyttet en opsparingskonto. Og så investerer man i værdipapirer.

Igen påtager man sig her en investeringsrisiko, og derfor er det vigtigt, at man har en lang tidshorisont, gerne min. 5 år inden pengene skal bruges, og at man vælger en fornuftig fordeling mellem aktier og obligationer, der passer til ens risikovillighed. Samt husker at sprede sine aktieinvesteringer, så man ikke lægger alle æg i én kurv.

Når der investeres, så overvej gerne at investere i noget, der giver kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst, idet aktieindkomst beskattes med minimum 27%, og kapitalindkomst kan indeholdes i barnet personfradrag, og dermed betales en reel skat på 0% af afkastet, indtil barnet selv tjener penge nok til at udnytte hele personfradraget. Personfradraget ligger lige nu på 36.900 kr. hvis man er under 18 år og 46.700 kr. over 18 år. Først når man har indkomst over dette beløb, skal der betales personskat og kapitalindkomst.

Det giver kapitalindkomst at investere i fx obligationsfonde, samt de fleste akkumulerende aktiefonde.

Det er vigtigt at pointere, at der her tages udgangspunkt i, at barnet investerer egne penge, og at de penge ikke stammer fra større pengegaver fra forældre. Der er nemlig en værnsskatteregel der siger: Hvis forældre giver deres umyndige børn pengegaver der investeres, skal man orientere Skat, så afkastet fra aktieudbytter og kapitalindkomst kan beskattes hos forældre, indtil barnet bliver myndigt. Reglen er lavet for at sikre, at forældre ikke spekulerer i deres barns personfradrag.

Aktiesparekontoen bliver nu relevant

Aktiesparekontoen er oplagt til alle danskere, og også unge, især efterhånden som personfradraget er ved at være fyldt op med fx SU, kapitalindkomst, lønindtægt fra fritidsjob.

Kontoen blev indført i 2019 med det mål at understøtte en større aktiekultur blandt alle danskere. Den store fordel er en lav fast aktieskat på 17% på både udbytter og gevinster, hvilket er 10% lavere end de minimum 27% man skal betale, hvis man investerer i aktier i fri opsparing.

Beløbsloftet er lige nu 102.300 kr. og det var opr. planen at loftet skulle stige med 50.000 kr. årligt til 200.000 kr., hvilket der dog pt. ikke er politisk flertal for.

Aktiesparekontoen har, ud over den lave aktieskat, nogle helt klare fordele. Man kan til enhver tid trække pengene ud igen, banken klarer årligt al indberetning til Skat, og afkastet fra investeringerne påvirker ikke sociale ydelser, fx SU. Hver dansker må – lige som med børneopsparingen – kun have én konto, grundet den attraktive skattefordel.

Overvej at nedtappe aktieandelen nogle år før pengene skal bruges

Hvis alle pengene skal bruges på én gang, fx til udbetaling på en lejlighed, bør man nogle år før kigge på, om aktieandelen på den samlede investering løbende skal nedbringes. Det er klart aktierne der svinger mest i værdi, og det er ærgeligt at opleve en stor nedgang, kort tid før man skal hæve pengene.

Samlet set vil denne opsparingsplan stille den unge med nogle stærke kort ift. at indfri drømme og planer igennem ungdomslivet. Og er der behov for en økonomisk hjælpende hånd fra forældre eller bedsteforældre, er det værd at tænke ind i det afgiftsfri gavebeløb, som i år ligger på 68.700 kr.

* Der er taget udgangspunkt i Rådet for afkastforventningers samfundsforudsætninger for 2. halvår 2020 ift. forventet afkast efter omkostninger på hhv. 50% i globale aktier samt 50% i obligationer (50% stat/real og 50% inv.grade). Der er ikke taget højde for inflation hverken på kontanter eller investeringen. Opsparingen startes ved 0 år og der indsættes 6.000 kr. årligt i 12 år, som undervejs investeres.

**Dobbeltgrænse for ægtefæller

Af

Camilla Schjølin Poulsen

Privatøkonom. Ekspert indenfor opsparings- og formueområdet

Nykredit Wealth Management