Sådan kommer jeres virksomhed i gang med Facebook annoncering
Facebook annoncering er en effektiv markedsføringsform
Facebook annoncering er en effektiv markedsføringsform for langt de fleste virksomheder, så det vil højst sandsynligt også være effektivt for din virksomhed. I guiden kan du læse alt om, hvordan du kommer i gang med markedsføring på Facebook.
Planlægning af en annonce
Skal du have succes med Facebook annoncering, bør du først og fremmest bruge tid på planlægning af din annonce. Når du skal planlægge din annonce, kan du stille dig selv flere forskellige spørgsmål – bl.a. disse:
Hvilke forretningsmål har jeg?
Hvilken målgruppe ønsker jeg at ramme?
Svarer du på disse to spørgsmål, så har du allerede taget et vigtigt skridt på vejen. Jo mere tid du bruger på planlægning, desto større chance er der for, at din annonce giver værdi. Facebook har udgivet flere guides og videoer, som du måske kan få glæde af, når du skal planlægge din annonce.
Oprettelse af en annonce
Det andet trin handler om, at du skal oprette din første annonce. Når det drejer sig om Facebook Ads, så findes der forskellige annoncetyper. Hvilken annoncetype du bør vælge vil afhænge af flere forskellige faktorer. Først og fremmest skal du overveje, hvilken målsætning du har med din annoncering. Ønsker du at skabe trafik, salg, leads eller blot skabe en større fanskare? Med udgangspunkt i din(e) målsætning(er) har du bedre forudsætninger for at vælge den rette annoncetype.
Der findes bl.a. følgende annoncetyper på Facebook.
- Leadannoncer
- Dynamiske produktannoncer
- Videoannoncer
- Roterende annoncer
Når du opretter en annonce, kan du få det fulde overblik over, hvilke annoncetyper der findes. I den anledning er der selvfølgelig ingen der siger, at du skal holde dig til én annoncetype. Du kan med fordel eksperimentere med flere forskellige annoncer, så du finder ud af, hvad der fungerer bedst.