Sådan kan du spare penge på en god seng
Står du og skal have ny seng? Det er måske noget, du har glædet dig til længe. Typisk skal en seng holde i mange år frem, så det er måske længe siden, du sidst har fået en ny seng. Men det koster penge at få en ordentlig seng. Det er vigtigt, at du ser sengeindkøbet som en investering frem for en ren udgift, for det er forhåbentlig noget, der betyder, at din nattesøvn bliver forbedret.
Forbedret nattesøvn er typisk også lig med mere overskud i hverdagen. Måske du føler, det bliver lidt lettere at komme op om morgenen, samt at du har mere overskud i løbet af arbejdsdagen. Det er nogle af de ting, nattesøvnen har betydning for – akkurat ligesom man ikke i samme grad oplever at have lidt kort lunte, som når man har fået sovet for lidt eller ikke har kunnet sove igennem.
Find den rette seng
En god seng er naturligvis også fremstillet i de bedste materialer - og der findes rigtig mange forskellige typer af senge. Her kan du både kigge på, om din seng skal indeholde en masse, små pocketfjedre, som giver efter og skaber komfort for din krop, eller om du hellere vil have en madras, der er fyldt med skum, som kan forme sig efter din krop.
Hvis du gerne vil spare lidt penge på en seng, kan det godt betale sig at bruge noget tid på at kigge online og se, om der er nogle gode tilbud. Dette er nemlig ofte tilfældet og lige netop på en seng, kan der være rigtig mange penge at spare.
Sidste års model eller det nyeste skud på stammen?
Ofte vil der komme nye modeller af senge fra år til år, og hvis du er heldig, kan du måske få fat i en af sidste års modeller, som nu er sat på tilbud, fordi den bliver erstattet af nyere og andre senge. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er dårligere komfort, eller at sengen ikke har samme kvalitet. Det er en af de måder, du kan være heldig at spare penge på.
Hvis du til gengæld har fået øjnene op for en seng, der lige er kommet på markedet, kan det være, du er nødt til at investere lidt flere penge i den – til gengæld er der med garanti mulighed for, at du kan få en madras, der passer dig 100 %.
Hvor bred skal sengen være?
Skal du ud at have fat i en enkeltseng, trekvart eller måske en dobbeltseng? Det er stærkt afhængigt af det rum, den skal stå i. Hvis du har en lille lejlighed, er det ikke sikkert, du føler, du har plads til en dobbeltseng, men har du et større soveværelse, er det virkelig fedt at vide, at du kan sprede dig lige så meget i sengen, som du vil, hvis du har fundet en god, bred dobbeltseng.
Ved dobbeltsenge er det vigtigt, at madrassen passer til begge, der skal sove i den. I kan med fordel overveje at få hver jeres fasthed i madrassen. Udseendet vil være fuldstændig det samme, men komforten vil være forskellig, og I vil begge komme til at sove godt, uden I bliver forstyrret af, at sengen er enten for hård, blød eller ikke understøtter jer godt nok, når I bevæger jer rundt.