Sådan får du evig afdragsfrihed
Q: Er det muligt at få et boliglån med mere end 10 års afdragsfrihed? Hvis ja, vil det så være en god idé at optage et sådant lån.
A: Ja, der findes forskellige muligheder. Nordea Kredit tilbyder boliglån som er afdragsfrie i 30 år. Man kan få dem både som F1-, F2-, F3- og F5-lån, og koster det samme som et tilsvarende lån med 10-årig afdragsfrihed.
Man kan dog maksimalt belåne boligen med op til 75 pct. af ejendommens værdi. Ved almindelige boliglån er grænsen 80 pct., og derfor er lånet ikke altid attraktivt for nyetablerede boligejere, som ønsker størst mulig belåning til lavest mulig rente.
Et almindeligt realkreditlån ydes derimod kun med 10 årig afdragsfrihed. Men i princippet kan afdragsfriheden "forlænges" uendeligt. Når den afdragsfrie periode udløber, kan boligejeren blot konvertere lånet til et nyt realkreditlån med en 10 årig afdragsfri periode - hvis værdien af boligen ikke er faldet siden det oprindelige lån blev optaget. Derfor vil man som boligejer i princippet til evig tid kunne undgå at betale afdrag på gælden i boligen.
Om det så er en god idé, er en anden sag. Der er i princippet intet til hindring for, at man bor til leje hos sig selv (hvilket reelt er det man gør hvis man ikke afdrager på gælden). Bruger man de sparede afdrag på realkreditlånet til at afdrage mere på dyrere gæld, som eksempelvis en kassekredit, er det en ganske fornuftig disposition.
En opsparing boligen (når man afdrager på gælden i boligen, sparer man reelt op i boligen) kan dog i mange tilfælde være ganske fornuftig, idet "afkastet" herfra ikke modregnes i offentlige pensioner, såsom efterløn og folkepension.
Bliv medlem af FinansBureauet.dk og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin Limitless Living - Tilmeld dig her
A: Ja, der findes forskellige muligheder. Nordea Kredit tilbyder boliglån som er afdragsfrie i 30 år. Man kan få dem både som F1-, F2-, F3- og F5-lån, og koster det samme som et tilsvarende lån med 10-årig afdragsfrihed.
Man kan dog maksimalt belåne boligen med op til 75 pct. af ejendommens værdi. Ved almindelige boliglån er grænsen 80 pct., og derfor er lånet ikke altid attraktivt for nyetablerede boligejere, som ønsker størst mulig belåning til lavest mulig rente.
Et almindeligt realkreditlån ydes derimod kun med 10 årig afdragsfrihed. Men i princippet kan afdragsfriheden "forlænges" uendeligt. Når den afdragsfrie periode udløber, kan boligejeren blot konvertere lånet til et nyt realkreditlån med en 10 årig afdragsfri periode - hvis værdien af boligen ikke er faldet siden det oprindelige lån blev optaget. Derfor vil man som boligejer i princippet til evig tid kunne undgå at betale afdrag på gælden i boligen.
Om det så er en god idé, er en anden sag. Der er i princippet intet til hindring for, at man bor til leje hos sig selv (hvilket reelt er det man gør hvis man ikke afdrager på gælden). Bruger man de sparede afdrag på realkreditlånet til at afdrage mere på dyrere gæld, som eksempelvis en kassekredit, er det en ganske fornuftig disposition.
En opsparing boligen (når man afdrager på gælden i boligen, sparer man reelt op i boligen) kan dog i mange tilfælde være ganske fornuftig, idet "afkastet" herfra ikke modregnes i offentlige pensioner, såsom efterløn og folkepension.
Bliv medlem af FinansBureauet.dk og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin Limitless Living - Tilmeld dig her
