FinansBureauet

Sådan bliver renten på dit boliglån i 2014

Nogle boligejere slipper med færre renteudgifter næste år, mens andre skal betale mere i rente. Se hvilken gruppe du tilhører

Sådan bliver renten på dit boliglån i 2014
Årets største rentetilpasning står for døren, og det betyder, at rentetilpasningslån for hele 280 milliarder kroner skal have fastsat ny rente.
 
I en ny analyse af lånemarkedet forventer Spar Nord stigende renter på de udbredte F1-lån, men stigningerne forventes at blive så beskedne, at det stort set vil være uden realøkonomisk betydning for de berørte boligejere. ”Vi forventer, at rentestigningen isoleret set medfører en månedlig merudgift i niveauet 30 til 100 kroner per lånt million kroner altafhængig af, om dit F1-lån er med eller uden afdrag”, siger chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm og fortsætter ”Centralbankerne holder stadig de korte renter i et jerngreb, og derfor forventer vi ikke markante ændringer i de renter, som boligejerne betaler for deres rentetilpasningslån”.
 
Martin Lundholm peger i stedet på, at prisen på rentetilpasningslån for indeværende i højere grad påvirkes af de ændringer i bidragssatser og kursskæring, som realkreditinstitutterne er i gang med at gennemføre. ” Ændringerne betyder primært, at det bliver dyrere at have F1-lån, og derfor er den aktuelle rentetilpasning en god anledning til at overveje alternativer til F1-lånet. Specielt, hvis du i dag har afdragsfrihed”, uddyber han.
 
Boligejere med rentetilpasning i december har ifølge Martin Lundholm frem til 31. oktober 2013 til at ændre på boliglånet.
 
Med afsæt i Totalkredits kontantlånsrente forventes renten for boligejere med F1-lån at stige fra 0,36 procent til 0,55 procent. Kontantlånsrenten på F3- og F5-lån forventes at lande på henholdsvis 1,00 og 1,70 procent, hvilket er et markant lavere niveau end sidste gang, de to låntyper blev rentetilpasset. Boligejere, der står over for at skulle rentetilpasse F3- og F5-lån, kan derfor se frem til en betydelig besparelse.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce