Så meget koster det at betale sig fra den forhøjede pensionsalder
725 kroner om måneden i 20 år. Så meget kan det koste, hvis du vil betale dig fra den foreslåede forhøjelse af pensionsalderen fra 67 til 68 år. Det skriver Jutlander Bank
Regeringen fremsatte i starten af november et lovforslag om at hæve pensionsalderen fra 67 til 68 år for alle, der er født senere end 1. januar 1963. Lovforslaget ventes vedtaget inden udgangen af 2015, og dermed vil den officielle folkepensionsalder være steget til 68 år. Samtidig indeholder lovforslaget en planlagt revision af pensionsalderen i 2020, der for personer født senere end 1. januar 1967 kan betyde en endnu højere pensionsalder.
Den forhøjede pensionsalder møder en del modstand hos danskerne. Det mærker man blandt andet hos det nord- og østjyske pengeinstitut Jutlander Bank, der nu har regnet på konsekvenserne, hvis man fx som 45-årig vælger at betale sig fra den forhøjede folkepensionsalder:
- Folkepensionsalderen har jo siden 2012 fået nogle kraftige skub opad og ser nu ud til foreløbig at lande på 68 år. Men man skal huske på, at folkepensionsalderen kun er vejledende, og vi forventer, at et stigende antal danskere vil spare ekstra op, så de kan betale sig til en lavere pensionsalder, siger pensions- og formuechef Sten Gasberg fra Jutlander Bank.
Sten Gasberg og hans kolleger har siden 4. november, hvor lovforslaget blev fremsat, fået adskillige henvendelser fra kunder, der ønsker at konsekvensberegne den hævede pensionsalder, og det er faktisk relativt simpelt at sætte tal på:
- Det er klart, at svaret skal beregnes individuelt, men vi har i første omgang lagt nogle gennemsnitlige forudsætninger ind i beregningen. Her ser vi, at det for en 45-årig lønmodtager vil koste 725 kroner om måneden i 22 år at bibeholde pensionsalderen på 67 år frem for 68 år, forklarer Sten Gasberg videre.
Forudsætningerne for beregningen er, at den pågældende person på pensionstidspunktet tjener 300.000 kroner før skat, svarende til 195.000 kroner efter skat. Med andre ord skal personen som 67-årig have en disponibel opsparing på 195.000 kroner for at bevare levestandarden i det 68. år:
- Med en forventet rente på 2,54 procent i de kommende år og 3,81 procent på længere sigt skal du som eksempelvis 45-årig indbetale ekstra 725 kr. om måneden, frem til du går på pension. Det er altså en betydelig udgift for blot at forkorte dit arbejdsliv med et enkelt år, pointerer Sten Gasberg.
Sten Gasberg og hans kolleger i Jutlander Bank opfordrer deres kunder til at planlægge pensionen i god tid, da pensionsalderen også har stor betydning for, hvornår eventuel gæld bør være afviklet. En grundregel er, at hus, bil mv. skal være gældfrit den dag, man rammer pensionsalderen.
Fakta om lovforslaget
Den 4. november 2015 fremsatte regeringen et lovforslag om regulering af folkepensionsalderen. Lovforslaget indebærer blandt andet, at folkepensionsalderen for danskere født efter 1. januar 1963 hæves fra nuværende 67 år til 68 år. Er man født i 1967 eller senere kan folkepensionsalderen ændres igen (revision i 2020), så tilbagetrækningstidspunktet bliver endnu senere.
Ændringen fremgår af skemaet herunder:
Fødselsdato
Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere
65 år
1. januar 1954 - 30. juni 1954
65 1⁄2 år
1. juli 1954 - 31. december 1954
66 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955
66 1⁄2 år
1. juli 1955 – 31. december 1962
67 år
1. januar 1963 – 31. december 1966
68 år
1. januar 1967 eller senere
68 år + evt. regulering
Fakta om beregningen
Det nævnte eksempel forudsætter følgende:
Du er 45 år på nuværende tidspunkt og indbetaler ikke til efterløn
Du har en gennemsnitlig indkomst, der på pensionstidspunktet udgør 300.000 kroner før skat og 195.000 kroner efter skat
Du vælger at foretage den ekstra pensionsindbetaling på en aldersopsparing med en prognoserente på 2,54 procent i perioden fra 2015-2018 og en prognoserente på 3,81 procent fra 2019. Aldersopsparingen regnes med 50 procent i obligationer, 50 procent i aktier, 1 procent i omkostninger og 15,3 procent i pensionsafkastskat.
